Bliv trafikplanlægger og form fremtidens mobilitet i Randers Kommune

dato

Vil du være med til at planlægge og udføre fremtidens mobilitet i Randers Kommune? Vi søger en trafikplanlægger der vil omsætte kommunens visioner til konkrete løsninger indenfor trafiksikkerhed, kollektiv trafik og byudvikling.

Trafik- og mobilitetsplanlægger til Randers Kommune
Der er gang i den i Randers Kommune. De overordnede udviklingsplaner som Infrastrukturplan, Parkeringsstrategi for Randers Midtby, Trafiksikkerhedsplan, Klimaplan 2050 og Udviklingsplan for Flodbyen er på plads. Vi har derfor brug for dig i Mobilitets- og Planlægningsteamet til at hjælpe med at omsætte planerne til virkelighed i det daglige arbejde.

Blandt de opgaver, der løses i teamet nu og fremadrettet, er

  • håndtering af borgerhenvendelser vedrørende trafikken.
  • realisering af tiltag og målsætninger fra kommunens nye trafiksikkerhedsplan.
  • områdefornyelsesprojekter i oplandsbyerne i samarbejde med vores dygtige planfolk.
  • planlægning og bestilling af kollektiv trafik i samarbejde med trafikselskabet Midttrafik; herunder udbud af bybus, lokalbus og skolebusruter.
  • planlægning af transformering af den eksisterende busterminal til moderne busterminal.
  • deltagelse i EU-projektet LifeAct arbejdspakke 7 omkring mobilitet; herunder ændring af mobilitetsadfærd hos pendlere.
  • planlægning og myndighedsbehandling i forbindelse med den Ny Klimabro over Randers Fjord og havneomdannelsesprojektet Flodbyen Randers.
Dine konkrete opgaver vil selvfølgelig afhænge af din profil, erfaring og dine interesser.

Vi forventer, at du
  • har lyst til at have borgerkontakt.
  • har et godt kendskab til vej- og mobilitetsplanlægning, herunder trafiksikkerhed, analyser og/eller busplanlægning.
  • har interesse i den gode by og hvordan den skabes.
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan skabe tillid i de mange eksterne og interne kontaktflader i stillingen.
  • er velformuleret i skrift og tale.
  • har en teknisk faglig baggrund, som fx ingeniør.

Du kan forvente, at
blive en del af sektionen Veje og Trafik med 23 dedikerede kollegaer, der har et stærkt sammenhold. Vi værdsætter humor og sociale aktiviteter, har højt til loftet og sparrer på tværs af faglighed og anciennitet.

Vi har
  • fokus på høj faglighed og tværfaglige samarbejder for at opnå bred forståelse for de bedste løsninger.
  • korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget job og opgaver.
  • fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde.
  • brede samarbejder både internt og ud af huset.
Endelig er jobbet en mulighed for at være med i første række, når nogle af de helt store og ambitiøse projekter skal føres ud i livet.

Lidt om os
Sektionen Veje og Trafik hører til under forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik. I Veje og Trafik har vi opgaver inden for trafik- og mobilitetsplaner, trafiksikkerhed, parkering, kollektiv trafik, vejmyndighedsopgaver, bestillerfunktion i forhold til udførelse af driftsopgaver samt egentlige anlægsprojekter og byggemodningsopgaver. Der er tre teams i sektionen: Team Mobilitet og Planlægning, Team Parkering og Myndighed samt Team Anlæg og Drift. Der er et godt samarbejde på tværs af de 3 teams samt andre fagsektioner, som vi til stadighed arbejder på at forbedre.

Du bliver tilknyttet teamet Mobilitet og Planlægning, sammen med resten af sektionen på Laksetorvet.

For yderligere oplysninger
og en snak er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Veje og Trafik, Brian Skaarup Hannibal på telefon 21 14 79 45.

Frist og samtale
Ansøgningsfrist er mandag den 16. februar 2026.
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.

Samtaler afholdes den 24. februar og evt. d. 26. februar 2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Veje og trafik, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/73a12ca8-b67f-4246-b200-c0ed3e7624e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet