Bliv timeafløser på demensvenligt plejecenter og gør en forskel

dato

Huset Nyvang søger time afløsere

Har du lyst til at arbejde indenfor demensområdet? - Kunne du tænke dig at supplere dit studie eller nuværende job med en ekstra indtægt – samtidig med at du opnår værdifuld viden og erfaring, du kan bruge fremadrettet?

Så er det dig vi søger.

Det har ingen betydning, om du er ufaglært eller er uddannet indenfor faget.
Det vigtigste er, at du brænder du for at gøre ”den ekstra forskel” for vores borgere/beboere.

Om jobbet
Søger du et meningsfuldt arbejde og har du interesse for at arbejde med mennesker inden for demensområdet, så er det dig vi søger.

Vi søger afløsere til dag – aften – nattevagter og weekender.

Vi sikrer en god introduktion til opgaverne, vi er et hus hvor hjælpsomhed, fællesskab og ordentlighed er vigtige værdier.
Dine arbejdsopgaver vil primært være rettet mod hverdagslivet, herunder personlig pleje, praktisk hjælp, støtte og guidning ifm. måltider samt støtte og guidning i sociale sammenhænge.

Lidt om os
Huset Nyvang er demensvenligt plejecenter beliggende i et roligt villakvarter i den nordvestlige del af Randers by. På centret er der 42 lejligheder fordelt på 3 adskilte bo-enheder. I hver bo-enhed er der 14 lejligheder, i enkelte lejligheder bor der ægtepar.

For at blive visiteret til Nyvang, skal man have en demens diagnose, eller lignende symptomer.

Personalet er sammensat af flere forskellige fagligheder som sammen har en fælles opgave, nemlig at støtte beboerne i det liv de lever, sammen med en demens sygdom.

Din profil

  • Du er nysgerrig og brænder for omsorgsfaget
  • Du kan skabe positive relationer til både beboere og kollegaer
  • Du er mødestabil og fleksibel
  • Du arbejder selvstændigt og struktureret, samt bidrager til det gode og udviklende samarbejde
  • Har lyst til at lære og udvikle dig
  • Kan opbygge kompetencer inden for dokumentation.
  • Du er altid parat til at give en hånd med
  • Er robust og kan have mange bolde i luften uden at miste humør og overblik

Hos os får du
  • En god og grundig introduktion
  • En hverdag med mange alsidige opgaver, hvor to dage ikke er ens
  • Muligheden for hver dag at gøre en forskel for beboere med særlige behov
  • Kolleger som gerne vil den gode trivsel og er engageret
  • Et godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt
Henvendelse til:
Centerleder Helle Charlotte Nielsen. Mail: helle.charlotte.nielsen@randers.dk på telefon 21 43 02 78.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr NORD Huset Nyvang, Rindsvej, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fade7545-3118-4ba0-b510-f9527c04f9c7

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet