Bliv teknisk servicemedarbejder på Plejecenter Møllebo i Randers

dato

Er du praktisk anlagt, teknisk dygtig og trives med en alsidig hverdag? Så er det måske dig, vi leder efter!

Plejecenter Møllebo søger en engageret og serviceminded teknisk servicemedarbejder til en fast stilling på 37 timer om ugen med opstart 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er primært placeret på Plejecenter Møllebo, Infanterivej 35, 8930 Randers NØ, men du vil også have opgaver i Landsbyen Møllevang 1-2 dage om ugen.

Dine arbejdsopgaver
Som teknisk servicemedarbejder bliver du en vigtig del af hverdagen på Møllebo.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte

  • Udførelse af praktiske og tekniske opgaver
  • Vedligeholdelse af boliger og fællesarealer
  • Dagligt samarbejde med plejepersonale og kontakt med beboere
  • Tilsyn med tekniske anlæg og mindre reparationer

Vi tilbyder
  • En alsidig og meningsfuld hverdag med tæt kontakt til både beboere og kolleger
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på samarbejde og hjælpsomhed
  • Stor indflydelse på planlægning og tilrettelæggelse af dine opgaver
  • En arbejdsplads, hvor ingen dage er ens
  • Arbejdstid: mandag - torsdag kl. 7–15, fredag kl. 7–12

Vi forventer, at du
  • Har en relevant teknisk baggrund – fx som ejendomsservicetekniker
  • Kendskab til og kan håndtere diverse tekniske anlæg
  • Er serviceminded, fleksibel og stabil
  • Tænker dine kolleger som medspillere og sparringspartnere
  • Har teknisk flair og kendskab til IT på brugerniveau
  • Er imødekommende og god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Har kørekort og er villig til at bruge egen bil i jobbet
  • Kan prioritere opgaver og bevare overblikket i en travl hverdag

Om os
Plejecenter Møllebo er en del af Omsorg Område Nord i Randers Kommune.
Vi lægger vægt på tryghed, nærvær og høj faglighed – både for beboere og medarbejdere.
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel og arbejdsglæde.

Har du spørgsmål
til stillingen, eller ønsker du at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte Mette Ulstrup, Administrativ leder, på telefon 29 64 17 69.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Søndag den 15. juni 2025.
Din ansøgning, CV samt relevante bilag sendes via linket nederst.

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 19. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomsten mellem FOA og KL for teknisk service.

Teknisk Service i Område Nord er en afdeling bestående af i alt 9 tekniske servicemedarbejdere og pedelmedhjælpere. Vi varetager tekniske servicefunktioner for alle områdets plejecentre, så du skal være indstillet på ind imellem at skulle servicere andre centre også.

Område Nord er et af de tre omsorgsområder i Randers Kommune. Område Nord dækker den nordøstlige del af kommunen og består af 8 plejecentre, 4 hjemmeplejedistrikter samt 3 fagafdelinger.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Omr NORD Tekniske servicemedarbejdere, Solsortvej, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/0396b6d6-cac9-414f-a6c9-67c90b7b6153

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook