Bliv studiechef og form fremtidens tekniske uddannelser på Erhvervsakademi Dania

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Drømmer du om at være med til at sætte dagsordenen og videreudvikle de tekniske uddannelser på Erhvervsakademi Dania? Har du en naturlig interesse for det tekniske område, og er du klar til at stå i spidsen og gøre en forskel for både studerende og medarbejdere? Er du god til at skabe relationer og netværke med branch­erne? Så er det måske dig, vi søger som ny studiechef på de tekniske fuld- og deltidsuddannelser.

”Vi ønsker at bidrage til den store mangel på arbejdskraft på det tekniske område med en massiv satsning på udvikling af uddannelser målrettet relevante og teknisk faglige brancher. Studiechefens vigtigste opgave er, at få synergien mellem de studerende, erhvervslivet og Dania til at gå op i en højere enhed. Når vi med vores praksisnære tilgang til uddannelserne kan hjælpe vores studerende både fagligt og personligt til at opnå de kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, giver det mening for både de studerende, for virksomhederne og for os som erhvervs­akademi”, fortæller erhvervsdirektør Birgitte Riise Bjærge, som den nye studiechef kommer til at referere til.

Som studiechef har du det overordnede ansvar for drift og planlægning sammen med engagerede medarbejdere, hvor omgangstonen er uformel, og der er højt til loftet. Du skal være klar til at give plads til specialister og inddrage dem i drift og udvikling af ud­dan­nelserne. Vi lægger vægt på, at du er rummelig og kan håndtere mangfoldighed, og at du formår at omsætte initiativer til handling gennem en demokratisk ledelses­stil.

Vi forventer, at du har gode rela­tionskompetencer og kan lide at begå dig i rele­vante netværk. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra erhvervslivet og har et godt erhvervsnetværk inden for det tekniske område.

Som studiechef indgår du som en del af ledergruppen på Dania, og vil sammen med dine ledelseskolleger være med til at sætte præg på områdets virke og arbejde med vores værdibaserede ledelsesgrundlag, hvor frihed under an­svar er et nøglebegreb.

Du har:

  • erfaring med personaleledelse
  • en relevant videregående uddannelse
  • kendskab til eller erfaring med undervisning og undervisningsplanlægning
  • erfaring med pædagogiske udviklingsprocesser og kvalitetsarbejde
  • erfaring med strategisk arbejde og målopfyldelse
  • økonomisk indsigt og forståelse

Du er:

  • glad for at arbejde med pædagogiske medarbejdere, studerende og virksomheder
  • en stærk kommunikator og netværker
  • løsningsorienteret
  • resultatorienteret og omsætter aftaler til handling
  • udviklingsorienteret og ser muligheder


Ansættelsen er på fuld tid med start 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår aftales individuelt efter forhandling. Arbejdsstedet er Minervavej 63, 8960 Randers SØ.

Spørgsmål rettes til erhvervsdirektør Birgitte Riise Bjærge, som kan kontaktes på bist@eadania.dk eller telefon 2382 2917.

Vi opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og dit CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.

Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem, som du tilgår i bunden af opslaget. 

Ansøgningsfristen er onsdag, den 20. november 2024 kl. 23.59.

Vi forventer, at 1. samtalerunde finder sted den 25. november 2024 og 2. samtalerunde den 5. december 2024. Der indgår en per­son­lighedstest mellem første og anden samtalerunde.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Erhvervsakademi Dania, Minervavej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6143765

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook