Strategisk kommunikatør med passion for kultur til Museum Østjylland
Museum Østjylland søger en ny medarbejder, som er den, når det kommer til markedsføring og kommunikation. Du får ansvaret for planer og indsatser for kommunikation og markedsføring, som du fører ud i livet i samarbejde med dine kollegaer på tværs af museet. Selvom markedsføring og kommunikation fylder størstedelen af din tid, får du også andre opgaver, som kan være indenfor fx formidling, fundraising, projektledelse eller events. Dette vil afhænge af, hvilke kompetencer du som kandidat bringer med dig.
Museum Østjylland er et af landets største lokalhistoriske museer med syv besøgssteder i Randers, Grenaa og Ebeltoft og ca. 65 medarbejdere.
Arbejdsopgaver
- Du udvikler og producerer konkret indhold til både eksterne og interne kanaler, fx hjemmeside, nyhedsbreve, sociale medier og kampagner – alene og i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du sikrer synlighed og sætter retning for museets digitale tilstedeværelse, så vores kommunikation er professionel, relevant og motiverende. Dette sker i tæt og dynamisk samarbejde med museets online-redaktion, der består af medarbejdere fra forskellige fagligheder.
- Du repræsenterer museet i kommunikationsnetværk i kommunal og museal sammenhæng.
- Du samarbejder på tværs af organisationens mange fagligheder med de dygtige kollegaer, der ligger inde med de gode historier, laver arrangementer, bygger udstillinger, finder spændende arkæologiske fund og fortidsminder m.m.
- Du har forståelse for data, dataindsamling og brugeradfærd og evner at inddrage det i vores kommunikations- og markedsføringsindsatser, så vi rammer vores målgrupper og får mest muligt ud af markedsføringsbudgettet.
- Du skal, i henhold til Museum Østjyllands strategi, arbejde med at brande og markedsføre vores besøgssteder med deres egen profil udviklet med baggrund i deres historier og publikumspotentiale.
- Du har ansvaret for at udarbejde vores kommunikationsstrategi og føre den ud i livet i tæt samarbejde med relevante kollegaer.
Hvem er du?
- Du er god til at skrive og kan arbejde strategisk med kommunikation. Vi forventer, at du har relevant erfaring med indholdsproduktion, og i det hele taget er du en dygtig og kreativ kommunikatør på tværs af kanaler og formater fx tekst, lyd og video.
- Du har din faglighed i kommunikation og markedsføring, og vi ser gerne, at du har erfaring fra kulturbranchen.
- Du er interesseret i dine kollegaer og nysgerrig på deres fagligheder, og du skaber naturligt gode samarbejdsrelationer.
- Du kan tage et værtskab og trives i at være i kontakt med vores brugere.
- Du kan se værdien af museets kerneopgaver og er passioneret omkring at bringe vores historier og tilbud ud til flere.
Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på 37 timer om ugen med løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst.
Der vil forekomme aften- og weekendarbejde.
Der er mulighed for at aftale hjemmearbejde og benytte sig af flekstidsordning.
Ansættelsesstedet er Randers, men der vil være behov for godt kendskab til hele museet, hvorfor der vil være arbejdsdage i Grenaa og Ebeltoft.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2025 eller snarest herefter.
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte souschef Helle Ejersbo på mail hej@museumoj.dk eller telefon 23 20 43 42.
Ansøgningsfrist
Søndag den 15. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt mandag den 23. juni 2025.
Læs gerne mere om museet og vores strategi på www.museumoj.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Museum Østjylland, Stemannsgade, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/33965753-6b02-48f3-a3d9-1ddeb5512724