Bliv socialrådgiver i myndighed voksenhandicap hos Randers Kommune

dato

Kom og vær med på vores spændende rejse! Vi er allerede godt i gang, og du kan nu blive en del af den. Vi får mere tid til borgerne og mere tid til udvikling af Voksenhandicap til gavn for både borgerne og medarbejderne i afdelingen

Grundet tilføjelse af ressourcer og udvidelse af afdelingen, skal vi nu ansætte 3 dygtige socialrådgivere/socialformidlere i Myndighed Voksenhandicap.

Hvem er vi
Myndighed Voksenhandicap er en afdeling under Center for Handicap og Myndighed, og vi holder til på Laksetorvet. Vi er forankret under Social- og Arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune. Vi er i Voksenhandicap opdelt i boteam og mestringsteam, ligesom vi har flere særfunktioner og samarbejder på tværs.

Borgermålgruppen i Myndighed Voksenhandicap er borgere over 18 år med fysiske- eller kognitive funktionsnedsættelser indenfor senhjerneskade, autismespektrumsforstyrrelser eller udviklingshæmning. Målgruppen rummer også borgere med komorbiditet samt sociale støttebehov såsom misbrug og dom.

Vi varetager generelt råd og vejledning samt myndighedssagsbehandling efter servicelovens voksenbestemmelser; §§ 82, 84, 85, 96, 97, 98, 100, 102, 103, 104, 107, 108, 110, herunder udredning via voksenudredningsmetoden (VUM 2.0), vurdering af personkreds og udmåling af støttebehov, § 141 handleplaner laves ud fra Randers Kommunes visuelle handleplanskoncept ”Mit liv – Min plan” samt SMART måls-modellen og opfølgning på borgernes indsatser.

Vi er en afdeling, som tør og har mod på forandringer og nye tiltag ind i arbejdet med kerneopgaven.

Stillingen
Vi søger 3 socialrådgivere/socialformidlere til faste fuldtidsstillinger på 37 timer pr. uge. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. december 2025.

Faglige kompetencer:
Du skal være uddannet socialrådgiver/socialformidler med gode faglige kompetencer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Myndighedsarbejde og gerne handicapområdet
  • Servicelovens voksenbestemmelser
  • Voksenudredningsmetoden (gerne VUM 2.0). Herunder iværksættelse af foranstaltninger ud fra en velbegrundet faglig udredning, vurdering, bestilling/handleplan og lave opfølgning på denne med henblik på at sikre, at der er sammenhæng mellem borgerens behov, indsatsen og økonomien
  • Recovery-orienteret tilgang i sagsbehandlingen
  • Sagsbehandling af merudgifter og sager vedrørende borgerstyret personlig assistance
  • Sensum eller lignende fagsystemer, og du skal have gode IT-kompetencer og evnen til at tilegne dig viden og færdigheder i brug af forskellige IT-systemer

Du formår, at:
  • Skabe tillidsfulde relationer til borgere og samarbejdspartnere
  • Tage beslutninger og være mødeleder
  • Agere i en politisk styret organisation og være loyal mod lovgivning, økonomiske hensyn og Randers Kommunes handicapplan

Det er vigtigt, at du har følgende personlige kompetencer:
  • Du har en empatisk og anerkendende tilgang til borgerne, og du formår at varetage rollen som myndighed
  • Du har en undersøgende og nysgerrig tilgang til relationer og samarbejder både med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Du evner at samarbejde konstruktivt i og uden for egen afdeling
  • Du er en god kollega
  • Du har et ressourcefokus og kan se muligheder og potentialer hos borgeren
  • Du evner at tænke ”vi” i en travl og spændende hverdag - ”vi løfter i fællesskab”
  • Du kan agere i et felt, hvor fagligt skøn og arbejde uden facitliste er en del af hverdagen
  • Du tager ansvar for din opgavetilrettelæggelse og evner at arbejde struktureret og selvstændigt
  • Du er tydelig og ordentlig i skriftlig og mundtlig kommunikation
  • Du har humor, gå-på-mod og ønsker at bidrage til en livlig og engageret arbejdsplads

Vi tilbyder:
  • Stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen med mulighed for hjemmearbejdsdage
  • Høj faglighed, humor, en uformel tone og accept af forskelligheder
  • Ekstern supervision hos psykolog
  • At arbejdsopgaver fordeles hovedsageligt efter motivation og interesse
  • En afdeling med opgaver, der spænder bredt, og hvor opgaveløsningen indbyder til, at vi ’team´er up’ med kollegaer i og udenfor vores egen afdeling – du er således en del af flere opgavefællesskaber både internt som eksternt
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel - vi fejrer bl.a. hinandens fødselsdage - udvikling og mulighed for indflydelse
  • En afdeling med højt til loftet og åbne ”orange døre”, og med mod og engagement til at prøve nye ideer og tiltag
  • Faste ugemøder med sparring, opgavefordeling, information og ledelsesdeltagelse
  • En arbejdsplads i et center med stor sammenhængskraft og tæt samarbejde på tværs, blandt andet i Fremskudt Rådgivning og Rehabiliteringsmøder

Vi har fokus på god introduktion uanset om du er erfaren eller nyuddannet. Vi sørger for en grundig introduktionsplan og mentorordning til nye medarbejdere, og derfor opfordrer vi også nyuddannede til at søge stillingen.

Om organisationen:
Du kan læse mere om Randers Kommunes handicapområde her.

Vi glæder os til at læse din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter som eksamensbevis.

Løn:
Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst og efter principperne om lokal løn.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder Annika Kirstine Sommer annika.kirstine.sommer@randers.dk eller 21 34 28 30, og send gerne en sms for at blive kontaktet.

Ansættelsessamtaler:
Samtaler holdes den 27. oktober 2025

Ansættelsesforhold: 37 timer om ugen.

Kørekort og bil er en stor fordel

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Voksenhandicap myndighed, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/665d9116-0347-469c-b969-906cf0b562a6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet