BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at blive en del af et fantastisk team med verdens bedste kollegaer?
Så er det nu, du skal gribe chancen! Vi søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt eller to social- og sundhedsassistenter til blandede vagter (dag- og aftenvagter).
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Fleksible arbejdstider: Ansættelse mellem 28-37 timer pr. uge med et fast rul over 6 uger. Som aftenvagt arbejder du fast hver anden weekend og i blandede vagter fast hver tredje weekend
- Et stærkt fællesskab: Du bliver en del af Distrikt Assentoft/Paderup, som består af et engageret team af social- og sundhedshjælpere, assistenter, en distriktssygeplejerske og en terapeut, der arbejder tæt sammen om kerneopgaven
- Rehabiliterende tilgang: Vi sætter borgeren i centrum og arbejder helhedsorienteret med fokus på at skabe en aktiv hverdag for borgerne.
- Transportordning: Arbejdspladsen stiller bil eller elcykel til rådighed i arbejdstiden og kørekort er et krav
- en arbejdsplads med fokus på udvikling, kerneydelsen og høj kvalitet i vores arbejde
- en hverdag fyldt med varierede opgaver inden for helhedspleje, omsorg og praktiske opgaver
- tæt samarbejde med sygeplejersker om akutte opgaver
- en aktiv og fagligt dygtig personalegruppe, der værdsætter trivsel, godt arbejdsmiljø og god kommunikation
- mulighed for daglig sparring med distriktssygeplejersken og andre assistenter
- en grundig introduktion til arbejdspladsen
Vi søger en kollega, der
- er stabil, fleksibel og en god kollega
- har mod på at lære, også hvis du er nyuddannet – vi oplærer dig gerne!
- reflekterer over opgaverne og er nysgerrig på måden, de løses på
- arbejder motiverende og anerkendende, har et godt overblik og trives med et højt tempo
Ved ansøgning bedes du vedlægge uddannelsesbevis og relevante udtalelser. Ved ansættelse skal du kunne fremvise en straffeattest og en kopi af dit kørekort.
Sidste frist for at ansøge stillingen er onsdag den 25. september 2024. Samtaler vil blive afviklet løbende, og du vil blive kontaktet hurtigt efter din ansøgning er modtaget.
Ønskes flere oplysninger er du velkommen til at kontakte distriktsleder Ann-Sofie Nør på telefon 21 80 47 56.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Omr SYD Paderup-Assentoft assistentgruppe, Svalevej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6109054