Vil du være en del af et fagligt stærkt og værdibaseret udegruppe, hvor mennesket altid er i centrum?
Møllevang udegruppe søger pr. 1. november 2026 eller snarest muligt to social- og sundhedsassistenter til blandede vagter, med arbejde i hver 2. weekend i aftenvagt. Timeantal aftales nærmere ved ansættelse.
Vi er en engageret personalegruppe, hvor vi vægter udvikling, et godt arbejdsmiljø hvor omgangstonen er uformel og hvor ledelsen er i øjenhøjde.
Vi arbejder i teams, hvor du vil blive tilknyttet et fast team.
I Randers Kommune arbejder vi med afsæt i den nye ældrelov, hvor borgerens selvbestemmelse, livskvalitet og behov er omdrejningspunktet.
Vi arbejder med helhedspleje, hvor omsorg, rehabilitering, forebyggelse og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd for at skabe sammenhængende og meningsfulde forløb for borgerne.
Vi tilbyder
- En aktiv, ansvarsbevidst og engageret medarbejdergruppe, der vil tage rigtig godt imod dig
- Koordinering og sparring med dine kollegaer
- Et spændende job, som hele tiden er i udvikling – et samarbejde med hjælpere, assistenter, sygeplejerske og terapeut
- Et godt arbejdsmiljø med stor mulighed for at sætte sit eget præg, og med mulighed for personlig og faglig udvikling
- Spændende og udfordrende opgaver. En varieret borgergruppe af ældre med somatiske og psykiatriske lidelser
- Kollegaer der vægter samarbejdet højt, et godt kollegialt fællesskab og humor
- En arbejdsplads hvor vi arbejder rehabiliterende med fokus på et værdigt hverdagsliv
- En arbejdsplads hvor der er stor medindflydelse
Vi forventer, at du
- Er udannet social- og sundhedsassistent
- Kan tage ansvar
- Er engageret og brænder for at medvirke til høj faglig kvalitet for vores borgere
- Har overblik og kan have mange bolde i luften
- Har flair for IT og elektronisk dokumentation
- Kan reflektere over gruppens samlede opgaver, samt give og modtage sparring sammen med dine kolleger
- Kan medvirke til et godt samarbejde på tværs af faggrænser og deltage i teamets samlede opgaveløsning
- Kan indgå i en åben og positiv dialog
- Kan være med til at sikre det gode arbejdsmiljø
Du vil blive en del af en gruppe fagligt dygtige kolleger bestående af social-og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, distriktssygeplejersker, distriktsergoterapeut, distriktsfysioterapeut og vagtplanlægger.
Er du nyuddannet, skal du endelig ikke holde dig tilbage - vi giver en grundig oplæring og introduktion.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre nærmere om indholdet i stillingen eller få tilsendt opgave- og kompetenceprofilen, er du velkommen til at kontakte en af følgende:
- Distriktsleder Linda Knudsen, linda.knudsen@randers.dk / telefon 29 37 20 93 eller
- Distriktsleder Jannie Juul, Jannie.maybritt.Juul@randers.dk / telefon 24 76 17 71.
Ansøgningsfrist
Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 18. september 2026.
Vi afholder samtaler den 22. september fra kl. 12.00-15.00.
Du indkaldes på mail den 21. september 2026.
Løn efter gældende overenskomst.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Omr NORD Distrikt Møllevang mobil dag, Garnisonsvej, 8930 Randers
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ce547437-947e-48c6-9e43-059e8d7b2098