Bliv skolesekretær på Kristrup Skole og vær bindeleddet med godt humør og overblik

dato

Er du vores nye skolesekretær med overblik, overskud og godt humør?

Vi søger en struktureret og serviceminded sekretær, der trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.
På Kristrup Skole bliver du en del af et velfungerende administrativt team, hvor samarbejde, ansvarlighed og god service er i centrum – og hvor humor og godt humør er en naturlig del af hverdagen.

Kristrup Skole er en skole med 600 elever fra 0. – 6. klasse, 3 specialklasser, og omkring 90 medarbejdere. Skolen ligger i Randers Kommune.
Vi har et godt arbejdsmiljø og et godt samarbejde med skolens forældre og eksterne brugere. Teamsamarbejdet på kontoret er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling og gode fælles løsninger.

Skolens kontor er ”skolens ansigt” udadtil og opsøges af både elever, forældre og personale. Det er derfor vigtigt for os, at du er imødekommende, positiv indstillet og tydelig i mødet med andre mennesker.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant faglig uddannelse og gerne erfaring fra skoleverdenen
  • Har erfaring og kompetence for økonomistyring
  • Har IT-kompetencer herunder i særdeleshed Excel
  • Har overblik, arbejder struktureret og har styr på tidsfrister
  • Er imødekommende og serviceminded
  • Er god til at formulere dig i tale og på skrift
  • Arbejder effektivt og med fokus på kvalitet i opgaveløsningen
  • Er selvstændig, initiativrig og tager ansvar
  • Er hjælpsom og har gode samarbejdsevner
  • Kan håndtere og trives med, at der altid er mange opgaver

Vi tilbyder
  • En god arbejdsplads med indflydelse på egen hverdag
  • En velfungerende skole
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme medarbejdere og ledelse, som tager godt imod dig
Dine arbejdsopgaver aftales med leder og kollega. Nogle opgaver er vi fælles om, andre bliver dine faste opgaver, afhængig af hvilke kompetencer du kommer med. I din ansøgning er det derfor vigtigt, at du beskriver dine kompetencer og erfaring.

Eksempler på faste opgaver
  • Telefonbetjening og betjening af kontoret
  • Økonomistyring, kontering, indkøb
  • Personaleadministration
  • Ad hoc-opgaver af praktisk karakter
  • Vi arbejder bl.a. i Aula, IST TEA, KMD Opus, True Trade, SD-løn, Subit, NemØkonomi mm.

Løn sker efter gældende overenskomst. Ansættelse sker under forudsætning af godkendt børne- og straffeattest. Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser.

Vil du vide mere
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Nicolaj Boie på telefon 89 15 41 41 / 20 27 83 64, eller skolesekretær Sonja Pedersen på telefon 89 15 41 46.

Ansøgningsfrist
Har du lyst til at blive en del af vores hverdag, så glæder vi os til at høre fra dig.
Send din ansøgning senest den 3. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 10. juni 2026.

Søg stillingen
Stillingen er en fast stilling med start 1. august 2026. Stillingens timetal er 34 timer pr. uge. Vær opmærksom på, at ansættelsen følger skolens åbningstid, og at den reelle arbejdstid pr. uge er lidt højere, da du har fri i de perioder, hvor skolens kontor er lukket.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kristrup Skole, Skolegade, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6ad96481-cb0e-47bd-9512-7fae80bbf1b8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet