Er du struktureret, har et godt overblik, er optaget af, at vi har et velfungerende demokrati, og kan omsætte politiske beslutninger til virkelighed? Er du analytisk skarp, og vil du gerne stå i spidsen for et professionelt og fagligt dygtigt sekretariat? Så kan det være dig, vi leder efter. Her hos os får du en spændende og varierende hverdag med høje ambitioner, og hvor der er fokus på trivsel og godt samarbejde både med kollegaer, medarbejdere og på tværs af forvaltninger.
For at styrke organisationen i Sundhed, Kultur og Omsorg har vi valgt at opdele stillingen som sekretariats- og økonomichef i to separate funktioner. Opdelingen sker for at styrke ledelsen og sikre et endnu stærkere fundament for vores fremtidige udvikling. Vores nuværende sekretariatschef har hidtil varetaget begge roller og vil fremover varetage stillingen som økonomichef. Vi søger derfor en ny sekretariatschef, der kan indgå i chefteamet, som udvides fra fire til fem medlemmer.
Jobbet
Som sekretariatschef kommer du til at være en uundværlig del af det kommunale maskinrum i en forvaltning, der rummer op mod 1/3 af kommunens ansatte. Du får mulighed for at få et spændende og udfordrende job tæt på både det politiske niveau, direktionen og driften. Sekretariatschefen har medindflydelse på vigtige områder i en af landets største kommuner med politisk bevågenhed og mange forskellige interessenter. Du bliver en del af en velfungerende arbejdsplads med en positiv og hjælpsom kultur, hvor der er fokus på resultater, faglig udvikling og på at skabe de bedste rammer for at demokratiet kan udfolde sig, og borgerne kan udleve deres håb og drømme.
Sekretariatschefen er direktørens vigtigste sparringspartner og rådgiver, og har i samarbejde med chefgruppen ansvaret for både at betjene det politiske niveau og levere høj faglig bistand til fagområderne under Sundhed, Kultur og Omsorg.
Som sekretariatschef skal du samtidig stå i spidsen for en afdeling med fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, der bl.a. knyttes sammen af sekretariatschefens mange processer og sager. Det er en afdeling med et godt socialt og fagligt arbejdsmiljø, hvor trivsel, samarbejde og ligeværdighed prioriteres højt. Samtidig bliver du en del af en stærk, kompetent og velfungerende chefgruppe, hvor der er højt til loftet og rig mulighed for læring og faglig sparring.
Centrale opgaver
- Ledelse af sekretariatets 8 dygtige og engagerede medarbejdere samt løbende faglig ledelse af øvrige konsulenter ved tværgående opgaver.
- At sikre kvalitet af betjeningen af det politiske niveau i kommunen herunder udvalgssager.
- At sikre faglig og relevant service og administrativ sekretariatsbistand af fagcheferne/fagområderne.
- At rådgive og betjene direktøren for Sundhed, Kultur og Omsorg i både drifts- og strategiske spørgsmål.
- At være central og koordinerende chef for tværgående opgaver med inddragelse af konsulenter, ledere og chefer fra hele Sundhed, Kultur og Omsorg.
- At tilrettelægge processer og beslutningsoplæg vedrørende udvikling af organisationen og det tværgående samarbejde, og herunder tilblivelsen af skiftende styregrupper, kommissorier mv.
- At være koordinator for sager, processer mm. i forvaltningen.
- At understøtte et kontinuerligt arbejde med ledelse og ledelsesudvikling i forvaltningen.
- At understøtte en fortsat naturlig og god udvikling af samarbejdet, bl.a. i MED regi.
- At være aktivt medskabende i det tværgående samarbejde både internt mellem fagområderne og i forhold til andre forvaltninger og/eller eksterne samarbejdspartnere.
- Svare på spørgsmål fra politikere, borgere og andre, aktindsigter mv.
- Borgerhenvendelser og talepapirer.
I stillings- og personprofilen kan du bl.a. læse mere om de aktuelle opgaver, som vores nye sekretariatschef vil få en aktiv rolle i.
Vi søger derfor en sekretariatschef, som
Med struktur, analytisk sans og blik for detaljen kan skabe overblik og fremdrift i en kompleks hverdag. Du får energi af at planlægge, implementere og følge op i et miljø med mange deadlines, og du holder dig orienteret ud over egen forvaltning med dyb respekt for demokratiet og politikernes engagement. Du har stærke relationelle evner og bidrager naturligt til et involverende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor du formår at samle forskellige faggrupper om fælles opgaveløsning. Som formidler skaber du mening for både medarbejdere, ledelse og politikere – både skriftligt og mundtligt – og du evner at prioritere, inddrage og uddelegere med respekt for andres kompetencer og ansvarsområder.
Du hviler i dig selv og bevarer roen, også når deadlines og krav springer som champagnepropper. Dit lederskab er tillidsvækkende, troværdigt og professionelt, og du motiverer og anerkender dine omgivelser, fordi du drives af at se andre lykkes. Med situationsfornemmelse, humor og et glimt i øjet håndterer du pressede situationer og bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Fagligt trives du i en politisk styret organisation og navigerer sikkert i beslutningsprocesserne som bindeled mellem forvaltning og det politiske system. Du har flair for sekretariatsbetjening, gerne fra lignende stillinger i kommunal forvaltning eller større organisationer, og du har en relevant uddannelsesbaggrund, ledelseserfaring samt lederuddannelse.
Vi tilbyder bl.a.
- Et interessant og udfordrende job tæt på både det politiske niveau og praksis med indflydelse på vigtige områder i en stor kommune.
- En spændende og varierende hverdag med mange forskellige typer opgaver med dig som bindeled.
- Du får et tæt samarbejde med økonomichefen – med godt kollegaskab, sparring og beslutninger, der træffes i tæt dialog mellem chefkollegaerne.
- Du indgår i den tværgående sekretariatschefsgruppe med gode muligheder for netværk og tværfagligt samarbejde.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Lønniveauet er 875.000 kr. ekskl. pension med afsæt i løntrin 52 i cheflønsaftalen.
Ansættelsesprocedure
Ansøgningen skal være Randers Kommune i hænde senest tirsdag den 11. august 2026.
Vi holder to samtalerunder.
1. samtale afholdes mandag den 17. august 2026 og 2. samtale afholdes tirsdag den 25. august 2026.
For de kandidater der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil.
Tilbagemelding på personprofilen finder sted torsdag den 20. august 2026.
Du er meget velkommen til at kontakte direktør Thomas Krarup på sms på dette nummer: 21 15 24 62 og bliv kontaktet for en telefonsamtale om stillingen. Forventet tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
Forventet tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sundhed, kultur og omsorg, sekretariatet, Laksetorvet, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6045676e-0696-4cea-8ca0-6e020b38cd02