Bliv projektleder inden for vej- og trafikområdet i Randers kommune

dato

Brænder du for at kunne være med til at sætte dit fingeraftryk på vej- og trafikområdet, så har du muligheden nu! Vi søger en ny kollega til vores Anlæg- og Drifts-team, hvor du kan komme til arbejde med alt fra drift af veje, til byggemodninger og med anlægsopgaver på vejområdet.

Vi har gang i en lang række af spændende, store og små, anlægsprojekter, samt flere i støbeskeen, og derfor har vi brug for dig til at hjælpe med at få projekterne gennemført. Samtidigt er vi ansvarlige for at holde alle godt kørende på vores veje og du kan være med til at løse den store opgave det er at drifte vores mange hundrede kilometer infrastruktur i Randers Kommune.

Blandt de opgaver, vi forestiller os, du kan få del i, er

  • ansvaret for bestilling og optimering af vejdriften, herunder belægninger, belysning, renhold, fejning, inventar, skilte, vejrabatter m.v.
  • byggemodning og færdiggørelse af flere nye erhvervs- og boligområder rundt omkring i kommunen
  • planlægning og projektering af små og store anlægsprojekter, herunder trafiksikkerheds- og cykelstiprojekter flere steder i kommunen
  • områdefornyelsesprojekter i oplandsbyerne i samarbejde med vores dygtige planfolk.

Dine konkrete opgaver vil selvfølgelig afhænge af din profil, erfaring og dine interesser. Vi søger bredt og der er mulighed for at kombinere arbejdsopgaverne på flere forskellige måder.

Vi forventer, at du
  • har erfaring med vejdrift, grøn drift, eller fra byggemodnings- eller anlægsprojekter, entreprenørbranchen eller lignende
  • har viden om eller lyst til at arbejde med vejdrift, byggemodninger og/eller anlægsprojekter, lige fra projektets fødsel til det færdige anlæg
  • har lyst til at arbejde med opgaver i et tværfagligt samarbejde, samt interesse for at kommunikere og involvere interessenter i projekterne,
  • evner til at se sagerne fra virksomhedernes og borgernes perspektiv, men samtidig tør at udfordre for at nå frem til de gode løsninger,
  • har en teknisk baggrund som f.eks. ingeniør, tekniker, teknisk designer – eller måske en erhvervsorienteret uddannelse eller erfaring fra entreprenør- og anlægsbranchen.

Hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, er det en fordel, men det er ikke et krav. Det vigtigste er at du har lyst til at arbejde med vejdriftsopgaver eller med projekter hele vejen fra planlægning til driftsfasen.

Det får du
Du bliver en del af Team Anlæg & Drift, hvor otte medarbejdere er ansvarlige for kommunens vejdrift, herunder asfalt, fortove og belægninger, vejafvanding, belysning og signalanlæg; byggemodning af bolig- og erhvervsgrunde; og anlæg af alt fra krydsningsheller og fortove til nye veje, cykelstiprojekter krydsombygninger og store tværfaglige anlægsprojekter. Vi er en broget flok, når det kommer til uddannelse, erfaring og anciennitet, men vi prioriterer at grine sammen og bruge hinanden til sparring og vidensdeling.

Du bliver en del af sektionen Veje og Trafik med lidt over 20 dedikerede kollegaer, der har et stærkt sammenhold. Vi værdsætter humor og sociale aktiviteter, har højt til loftet og sparrer på tværs af faglighed og anciennitet.

Vi har
  • Fokus på høj faglighed og tværfaglige samarbejder for at opnå de bedste løsninger.
  • Korte beslutningsveje og stor indflydelse på eget job og opgaver.
  • Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden og mulighed for hjemmearbejde.
  • Brede samarbejder både internt og ud af huset.

De store linjer og lidt om os
Randers er midt i en spændende tid, hvor vi som en af landets største kommuner for alvor er ved at realisere vores udviklingspotentialer og drømmen om Flodbyen Randers. Salg af byggegrunde og erhvervsjord er i rivende udvikling og den ambitiøse Klimaplan for Randers Kommune – DK2020 skal omsættes til konkrete projekter. Derfor arbejder vi meget med helheden i vores projekter, der er en vigtig del af kommunens klimatilpasning. Der er stort politisk fokus på infrastruktur og der er mange store anlægsprojekter i støbeskeen. Alle sammen projekter der vil medvirke til at Randers, som landets 6. største by, forløser sit potentiale.

Sektionen Veje og Trafik hører til under forvaltningen Udvikling, Miljø og Teknik. I Veje og Trafik har vi opgaver inden for trafik- og mobilitetsplaner, trafiksikkerhed, parkering, kollektiv trafik, vejmyndighedsopgaver, bestillerfunktion i forhold til udførelse af driftsopgaver samt egentlige anlægsprojekter og byggemodningsopgaver. Der er tre teams i sektionen: Team Mobilitet og planlægning, Team Parkering og myndighed samt Team Anlæg og drift. Der er et udbredt samarbejde på tværs af teams samt andre fagsektioner.

Du bliver tilknyttet teamet Anlæg & Drift, som sammen med resten af sektionen er placeret på Odinsgade 7, 8900 Randers C

Ansættelsesvilkår
Det er en fast stilling med 37 timer/uge til besættelse fra 1. marts 2026 eller tidligere.

Vi tilbyder løn efter gældende overenskomst, kvalifikationer og efter forhandling med den faglige organisation.

Ansøgningsfrist
Søndag d. 4. januar 2026.
Ansøgningen skal sendes via Randers Kommunes rekrutteringssystem.
Samtaler afholdes den 15. januar 2026.

For yderligere oplysninger
er du velkommen til at kontakte sektionsleder for Veje og trafik Brian Skaarup Hannibal på telefon 21 14 79 45.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Veje og trafik, Laksetorvet, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fbd95037-d045-40ea-bba1-02de3155edad

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet