Bliv produktspecialist og teknisk supporter inden for udendørs løsninger hos Deco Group

dato

Har du dyb teknisk forståelse for markiser, screens og pergolaer, og lyst til at spille en vigtig rolle i udviklingen af hele vores outdoor område?
Hos Deco Group søger vi en Produktspecialist/Intern Teknisk Supporter med stærk faglighed, overblik og lyst til at gøre en reel forskel for både montører, sælgere og den videre udvikling i afdelingen. Din rolle

Du bliver en vigtig sparringspartner i vores arbejde med teknisk support til alle vores udekørende medarbejdere, samt generel udvikling af hele forretningsområdet.
Din hverdag bliver en kombination af drift og udvikling, hvor du skal kunne rådgive om montage, materialer og funktion, og samtidig strukturere viden og data, så vi kan forbedre vores løsninger og mindske fejl.

Dine primære opgaver

  • Yde teknisk support til montører og sælgere, primært på telefon og e-mail
  • Validere outdoor ordrer og sikre korrekt opsætning før bestilling
  • Samarbejde med Product Management og Academy om forbedringer og læring
  • Deltage i opsamling og analyse af produktfejl med henblik på optimering
  • Holde styr på teknisk dokumentation og produktdata
  • Understøtte udviklingen af vores interne videnbank og SharePoint-materiale
Vi forestiller os, at du:

  • Har indgående produktkendskab til markiser, screens og pergolaer
  • Forstår byggeteknik, montage, vindpåvirkning og materialers egenskaber
  • Har kendskab til vægtfordeling, fastgørelse og bæreevne, så løsningerne er sikre og korrekte
  • Kan læse tekniske tegninger og vejledninger
  • Har teknisk flair og forståelse – gerne erfaring med motorstyringer (Somfy), automatisering og evt. integration til smart home-løsninger
  • Arbejder struktureret og er god til at dokumentere
  • Har god telefonisk kommunikation og samarbejdsevner
Værktøjerne du kommer til at arbejde i

  • Navision (vi skifter til Business Central i løbet af 2026)
  • E-track, Microsoft 365 – særligt SharePoint
Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling med stor mulighed for at sætte dit præg på afdelingen
  • Arbejdsplads i enten Randers eller Greve, med mulighed for hjemmearbejde
  • Et stærkt fagligt fællesskab og frihed under ansvar
  • Samarbejde med både montørambassadører, Product Management og Academy
  • Frokostordning, sundhedsforsikring og sociale arrangementer
  • Løn efter kvalifikationer
Praktisk info

Opstart: Snarest muligt
Arbejdstid: Mandag–torsdag kl. 08:00–16:00 og fredag kl. 08:00–15:30
Arbejdssted: Bronzevej 8, 8940 Randers SV eller Agenavej 35, 2670 Greve

CV & Ansøgning

Lyder dette som noget for dig, så send os dit CV og en kort ansøgning hurtigst muligt.
Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når den rette kandidat er fundet.


Tak for at læse med – nu glæder vi os til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Deco Group A/S - Randers, Bronzevej, 8940 Randers

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cf7c9703-bf39-4c86-9d8a-e507bb8b11dc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet