Er du motiveret af et job med stor variation i dine opgaver? Brænder du for at sikre en smidig produktion og levering af produkter i høj kvalitet til vores kunder? Har du passionen, drivet og nysgerrigheden til at gøre en reel forskel? Så er det dig, vi leder efter!
Som procesmedarbejder på Leca i Hinge vil du spille en afgørende rolle i vores virksomhed og være med til at sikre, at vores produktionsprocesser kører problemfrit og effektivt. Læs videre for at finde ud af, hvordan du kan blive en del af vores team.
Om Jobbet
Du er med til at sikre, at produktionen kører optimalt. Her vil du i det daglige opleve en høj grad af selvstyring og et godt samarbejde. Du bliver en vigtig del af et team bestående af procesoperatører, hvor der arbejdes på fast rullende skiftehold (dag/aften/nat), med 4 kolleger på hver vagt. Da dine arbejdstider er fordelt på alle døgnets 24 timer i alle ugens 7 dage, er det vigtigt, at du trives med dette.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Betjening og overvågning af vores fremstillingsanlæg
- Dokumentation af produktionsforløb
- Prøveudtagning og proceskontrol
- Mindre vedligeholdelsesopgaver
- Rengøring
Du vil få en grundig oplæring, så du opnår den nødvendige viden og forståelse for produktionsanlægget. Dette vil typisk foregå ved sidemandsoplæring, så der vil være rig mulighed for at sparre med en god kollega undervejs. Hvis du har viden om eller erfaring med produktion, vil det være en fordel, da det kan klæde dig på til at forstå processer og evt. udfordringer i produktionen og på anlæggene.
Du kommer til at få en varieret hverdag, hvor du sammen med dit team får muligheden for at ”skifte” mellem de stillesiddende overvågningsopgaver samt hands-on opgaver i produktionen.
Faglige kompetencer
I rollen som operatør er det vigtigt, du har overblik og struktur samt udviser handlekraft, når opgaverne kræver det. Din uddannelse er ikke vigtigt. Det er nemlig ikke din baggrund, der er afgørende for din succes i jobbet. Vigtigst af alt er det, at du er en team-player, har stort gåpåmod, har en god arbejdsmoral og ikke er bange for beskidt arbejde, højder og store maskiner.
Hvad du får til gengæld
Du vil være en del af en rejse mod en mere bæredygtig verden.
I jobbet som procesmedarbejder får du muligheden for at blive en del af en virksomhed med stort fokus på medarbejdertrivsel og udvikling. Leca gør alt, hvad de kan, for at skabe de bedste rammer og vilkår for deres medarbejdere, også selvom der er travlt. Leca tilbyder en god timeløn og tillæg efter gældende overenskomst, pension samt tand- og sundhedsforsikring.
Skal du med ombord hos Leca?
Hvis det lyder til at være noget for dig, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning samt CV via ansøgningsknappen nederst på siden. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale og tager stillingen ned, så snart den er besat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Bo Villadsen på telefon 2858 0614 eller procesvejleder Mikael Krogh på telefon 2858 4639. Persondata
Når du søger job hos Leca Danmark A/S, behandler vi de oplysninger, som du har givet os i forbindelse med din ansøgning fortroligt. For yderligere information, se www.Leca.dk/job
Om Leca Danmark A/S
Leca Danmark A/S er ejet af den franske koncern Saint-Gobain og udvikler, producerer og sælger Leca® letklinker - et byggemateriale fremstillet af dansk ler, som ved brænding bliver til små, porøse kugler med en hård overflade. Leca® letklinker er et simpelt produkt, men bruges til et utal af innovative løsninger inden for byggeri, infrastruktur og drænløsninger. Desuden er letklinkerne råvarer for blokke og elementer. Leca® har været på markedet i mere end 80 år. Se mere på www.leca.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Leca Danmark A/S, Randersvej, 8940 Randers
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/390ea781-8444-48eb-b9c7-7f54c7802449