Bliv pædagogisk leder i et dynamisk dagtilbud i Randers Nordvest

dato

Pædagogisk leder til dagtilbud NV

Dagtilbud Nordvest består af 8 afdelinger, Børnehuset Mælkevejen, Børnehuset Hørhaven, Børnehaven Stjernehuset, Børnehuset Bjerregrav, Børnehuset Svalereden, Børnehuset Gassum, Børnehuset Regnbuen samt Børnehuset Spentrup samt dagplejere i Spentrup, Fårup og Øster Bjerregrav.
Vores overordnede arbejdsgrundlag er dagtilbudsloven, Randers Kommunes Børn og Ungepolitik samt aftalemål. Vores pædagogiske praksis er udfoldet i Dagtilbud Nordvests styrkede pædagogiske læreplan, hvor alle i dagtilbuddet forpligter sig til at understøtte og udvikle en pædagogisk praksis med faglig kvalitet gennem en systematisk evalueringskultur, gennem dagtilbuddets evalueringsmodel. Læs dagtilbuddets styrkede pædagogiske læreplan her.

Du bliver ansvarlig for ledelse af Børnehuset Gassum og Børnehuset Hørhaven. Vi er i heldige situation at begge afdelinger pt. har en leder, som bliver i dagtilbuddet og derfor har mulighed for at give den nye leder en rolig indkøring i jobbet ift mentor ordning.

Du bliver en del af et kompetenceudviklingsforløb for det samlede dagtilbudsområde i Randers Kommune med fokus på fælles kvalitetsforståelse gennem pædagogfaglig ledelse og stærke børnefællesskaber.
Børnehuset Hørhaven er en kombineret institution med to vuggestuegrupper bestående af i alt 30-34 børn og en børnehavegruppe med op til 48 børn. Børnehuset Hørhaven ligger i Randers i et roligt villakvarter.

Børnehuset Gassum er ligeledes en integreret institution med en vuggestuegruppe som består af i alt 16 børn og en børnehavegruppe med op til 30 børn. Børnehuset Gassum ligger på en stille villavej i et dejligt område tæt ved sportspladsen, samt et aktivitetshus vi også kan benytte.

Der er i begge afdelinger en engageret og motiveret medarbejdergruppe, der er modtagelige for og opsøgende på faglig sparring og videreudvikling af den pædagogiske praksis.
Begge afdelinger har stor opbakning fra forældrene og der er et tæt samarbejde med begge forældreråd.
Afdelingerne er en del af et stærkt lokalsamfund og indgår i et tværgående samarbejde med lokalforeningerne og skole.

Vi søger en pædagogisk leder, der:

  • Arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang.
  • Du er i den sammenhæng tydelig og inddragende i din faglige ledelse og facilitering af de pædagogiske processer.
  • Går forrest for at skabe trivsel og læring for alle i huset
  • Hviler på et stærkt teoretisk og pædagogisk grundlag og er god til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
  • Du er pædagogisk uddannet og har gerne ledelseserfaring.
  • Indgår i og bidrager til arbejdet i lederteamet for det samlede dagtilbud, med henblik på at skabe fællesskab om drift og opgaveløsning.
  • Du enten har en teoretisk lederuddannelse, er i gang med den eller er indstillet på at gå i gang med en.

Vi kan tilbyde:
  • En fuldtids lederstilling i et velfungerende og attraktivt dagtilbud med fokus på høj kvalitet, inkluderende læringsmiljøer og gode muligheder for alle børn.
  • En engageret og positiv medarbejder- og forældregruppe.
  • Der arbejdes ud fra et fælles fagligt årshjul, som du og medarbejderne kan omsætte i forhold til den aktuelle børnegruppe.
  • Du bliver en del af et engageret og ambitiøst ledelsesteam i Nordvest, som består af 6 pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder. I vores ledelsesteam er der fokus på udvikling af vores eget ledelsesteam. vi tilstræber et team, hvor vi er dygtigst sammen og hvor ingen overlades til sig sel
  • Et dagtilbud der har fokus på en stærk feedback kultur, der er baseret på åbenhed og nysgerrighed for forskellige perspektiver.
  • Ved ansættelsens start vil du indgå i en mentorordning, så du understøttes i arbejdet og føler dig godt rustet til opgaven i organisationen.
  • lederteamet mødes fysisk hver 2 uge, har on-linemøder AD HOCK og du er aldrig længere væk fra en hot-line en din telefon.

Ansøgning og ansættelsesprocessen
Vil du høre mere om denne spændende mulighed, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Connie Schacht Jørgensen på telefon 29 79 86 85 eller pædagogisk leder Karina Skjødt telefon 21 79 62 47.
Du kan også aftale at komme på besøg i afdelingerne og få en rundvisning. Hvis du ønsker en rundvisning, er du ligeledes velkommen til at kontakte Connie Schacht Jørgensen.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, samt regler om lokal løndannelse. Alle uanset køn, etnisk baggrund m.v. opfordres til at søge.
Der er nedsat et ansættelsesudvalg bestående af medarbejderrepræsentanter og forældrerepræsentanter fra begge afdelinger, samt pædagogiske ledere og dagtilbudsleder.

Frist
30. september 2025.

Første samtale afholdes den 07. oktober 2025 og anden samtale afholdes den 23. oktober 2025
Alle kandidater, der indkaldes til anden runde, skal være indstillet på at gennemgå en personprofil. Dette foregår mellem 1. og 2. samtale, og der gives en personlig tilbagemelding med deltagelse af konsulent og dagtilbudsleder.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, CV, samt relevant dokumentation, via vores rekrutteringssystem.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Dagtilbud Nordvest, Ved Byskellet, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/ed8bd949-d1f7-4d22-944c-e2d4f8e79dc9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet