Bliv pædagog i Spiren: Barselsvikariat med fokus på børn med særlige behov

dato

Spiren søger en pædagog til et barselsvikariat med en gennemsnitlig arbejdstid på 34 timer om ugen pr. 1. april 2025 eller snarest derefter.

Barselsvikariatet løber til udgangen af september 2025.

Spiren er et aflastningstilbud, hvor målgruppen er børn og unge i alderen 0 – 18 år med særlige behov grundet fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Børnene kommer i en individuel turnus ud fra en vurdering af den enkelte families behov for aflastning.

Børnenes funktionsnedsættelser kan i varierende grad give vanskeligheder med kommunikation og socialt samspil, sensorisk følsomhed, sårbarhed over for stress samt udfordringer i forhold til følelser og arousal. Der vil tillige være nogle af børnene, som har behov for hjælp til personlig pleje. Arbejdet med målgruppen kræver derfor en stor forståelse for den enkeltes særlige ressourcer, behov og mestringsevne.

Vores overordnede ambition er at tilbyde et specialiseret tilbud med optimale rammer for trivsel, udvikling, personlig mestring og livskvalitet med rum for selv- og medbestemmelse.

Spirens pædagogiske fundament og mindset tager udgangspunkt i neuropædagogik og KRAP. Vi arbejder med individuelle tilgange, der er på baseret ASK, low arousal og en TEACCH inspireret strukturpædagogik. Det er afgørende for barnets/den unges trivsel og udvikling, at du har et KRAP´sk mindset og formår at omsætte de pædagogiske tilgange med udgangspunkt i den enkeltes kognitive ressourcer.

Vi forventer, at du

  • har en pædagogisk uddannelse og en stærk faglighed
  • har lyst til at bidrage til løsning af kerneopgaven omkring børnene med dit nærvær, din omsorg og dine handlinger
  • er ansvarsbevidst, loyal, udadvendt og imødekommende og arbejder med udgangspunkt i en anerkendende tilgang
  • gennem dialog og samarbejde er medvirkende til at skabe relationer og rammer, som understøtter børnenes og de unges mestringsevne med størst mulig livskvalitet for øje
  • er fleksibel og omstillingsparat og evner at have flere bolde i luften på samme tid
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og praktisk
  • er mødestabil
  • evner at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • har et godt kendskab til brug af IT

Vi tilbyder
  • et fagligt fællesskab med engagerede og dygtige kollegaer samt ledere, der vil støtte og udfordre dig i det daglige arbejde med henblik på høj faglig kvalitet i opgaveløsningen
  • en arbejdsplads med et pædagogisk fundament, der tager udgangspunkt i KRAP, low arousal, neuropædagogik, ASK og en TEACCH inspireret strukturpædagogik
  • et job, hvor der er mulighed for fleksibilitet og indflydelse og for at sætte sit præg på opgaverne
  • en spændende arbejdsplads med plads til idégenerering, kreativitet og faglig sparring
  • en arbejdsplads præget af nysgerrighed og en refleksiv tilgang til løsning af kerneopgaven
  • en arbejdsplads med mulighed for faglig udvikling

Arbejdstider
Vi gør opmærksom på, at der er skiftende arbejdstider med morgen- og aftenvagter samt arbejde hver anden weekend.
Kørekort til personbil er påkrævet.
Interesserede uanset alder, køn, religion eller andet etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Lene Helvig Nielsen på mail Lene.helvig.nielsen@randers.dk eller på telefon 24 44 06 21 på hverdag mellem kl. 08.00 – 15.00.

Ansøgningsfrist
19. marts via Randers Kommunes link.
Ansættelsessamtaler gennemføres i uge 13

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Spiren, Støvringgårdvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/09833c1f-1823-417f-854d-bc71fa50fd50

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook