Bliv logistikelev hos Danish Crown og kickstart din karriere i en international virksomhed

dato

Er du klar til at blive en vigtig del af holdet bag vores velfungerende logistik? Er du samtidig nysgerrig og engageret? Er du klar til at udvikle dine evner fagligt og personligt gennem en elevuddannelse i en spændende international virksomhed? Så er du måske lige præcis den logistikelev, vi søger til vores hovedkontor i Randers. 

Elevstillingen der sikrer dig et godt fundament for din videre karriere

Som logistikelev træder du ind i et toårigt uddannelsesforløb på vores nye, moderne hovedkontor i Randers med mere end 700 medarbejdere. Du får ca. 25 kolleger i logistikafdelingen, der alle føler ansvar for at lære fra sig og sikre, at du får en lærerig elevtid og et dybdegående kendskab til faget. Fra dag ét bliver du en del af holdet og får gradvist mere ansvar for opgaver i takt med, at dine erfarne og hjælpsomme kollegaer støtter dig i, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt og bliver en ekspert inden for logistik. 

Herudover sørger vi for, at du under dit forløb får et solidt fagligt og socialt netværk på tværs af koncernen – også med de øvrige elever, der flere gange årligt mødes til arrangementer med fokus på bl.a. forretningsforståelse og teambuilding. Hertil kommer netværksdage og mulighed for virksomhedsbesøg samt besøg hos samarbejdspartnere.

Hos os er dine udviklingsmuligheder sikret

Du får en bred kontaktflade såvel eksternt som internt i organisationen. De primære samarbejdspartnere vil være vores salgskontorer, slagterier og planlægningsafdeling samt eksterne speditører, lagre og frysehuse.

Vi tilrettelægger dit elevforløb således, at du på skift tilknyttes et af hovedområderne i afdelingen, hhv. Oversea, Road og Warehouse. Dette sker i kombination med en gennemgående fokusering på processerne i og på tværs af de tre områder. I takt med at du dygtiggør dig, får du mere ansvar, så du på sigt løser opgaver på lige fod med dine kollegaer og er medansvarlig for at sikre, at varerne kommer sikkert fra A til B.

Af konkrete arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Booking af transport samt dokumentbehandling
  • Fakturering af varer og udarbejdelse af reklamationsrapporter
  • Bestilling og koordinering af varer fra frysehuse og lagre
  • Administrativ håndtering af transportmateriel
  • Procesoptimering, herunder opdatering af SOP’er (Standard Operating Procedures)

Struktureret, ansvarsfuld og serviceminded

Vi forestiller os, at du har afsluttet eller er i gang med en EUX eller HHX og ønsker at videreuddanne dig inden for logistik. Alternativt har du en STX suppleret med et 5 ugers EUS Business kursus for studenter. Du kommer med en stor nysgerrighed for logistikfaget og er interesseret i at lære nyt og dygtiggøre dig inden for området. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra fritidsjob, udlandsophold eller lign. med i rygsækken.

Da vi transporterer gods til hele verden og dagligt har mange opgaver, der skal løses i rette tid, er det vigtigt, at du har et godt overblik og en struktureret tilgang til dit arbejde. Vi bestræber os altid på at yde den bedste service til vores kunder, hvilket du vil være med til at bidrage til. Gode dansk- og engelskkundskaber i skrift og tale samt flair for IT er ligeledes en forudsætning.

Hvorfor elev hos Danish Crown?

I Danish Crown-koncernen spiller vores elever en vigtig rolle. De bidrager med et frisk syn på verden, virksomheden, vores produkter og processer og bliver ofte også rekrutteret til faste stillinger efter elevperioden. Det er derfor vigtigt for os at tage godt hånd om vores elever, og klæde dem på så godt vi kan til den lærerige og spændende rejse mod en mere bæredygtig fremtid, som hele vores virksomhed er på. Rejsen er lang, men vi er godt på vej. Og vi håber, at du vil med os videre – så smag på en fremtid hos Danish Crown via en elevplads, få udvidet dit professionelle netværk, og udbyg dit CV med nye kompetencer fra en international organisation.

Appetit efter mere? 

Har du spørgsmål til elevpladsen, er du velkommen til at kontakte Senior Director, Logistics Poul Knudsen på +45 29228996 eller Senior Manager, Global Warehouse Tina Budolfsen Nielsen på +45 89191243. 

Tiltrædelse 1. september 2025 

Vi vurderer de indkomne ansøgninger løbende og ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Sidste frist for at søge er den 30. april 2025, men vi forbeholder os retten til at tage opslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat. 


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=6396b176)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Danish Crown A/S, Danish Crown Vej, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/29a34b42-921a-4161-87c4-bc1686cd44be

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook