Bliv kontorelev hos Tradium og kickstart din karriere i uddannelsesadministration

dato

Er du klar til at tage det første skridt mod en spændende karriere inden for uddannelsesadministration?
Hos Tradium søger vi fra den 1. december 2025, eller efter aftale, en ambitiøs og engageret kontorelev, der har lyst til at lære, udvikle sig og blive en del af et stærkt fællesskab. Hvis du trives i et miljø, hvor du både har kontakt med mennesker og arbejder med administrative opgaver, så er det dig, vi leder efter!


Hvad kan du forvente?
Som kontorelev hos Tradium bliver du en del af vores team i studie- og elevadministrationen, hvor du arbejder tæt sammen med 12 dygtige kollegaer. Vi sørger blandt andet for, at eleverne får den bedste oplevelse under deres uddannelse hos Tradium, og du får også en vigtig rolle i dette arbejde.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Administrativ sagsbehandling fra indmeldelse til afsluttet erhvervsuddannelse
  • Kommunikation med mange parter som undervisere, elever og forældre m.m.
  • Kontakt med Tradiums mange besøgende i receptionen, hvor du også er ansigtet udadtil
  • Udarbejdelse af referater fra møder
  • GDPR og mange andre spændende opgaver, der giver dig en bred forståelse for administration i et uddannelsesmiljø
I din elevtid får du erfaring med vores uddannelser på Blommevej og Vester Allé, og dine skoleophold foregår på Tradium i Randers.

Hvem er du?
Vi søger dig, der:

  • Har afsluttet eller er i gang med EUX Business (kontorretning), HHX eller alternativt en anden gymnasial uddannelse med efterfølgende 5 ugers EUS-forløb.
  • Er udadvendt og elsker at snakke med mennesker.
  • Er struktureret og god til at bevare overblikket – også når tingene går stærkt.
  • Er stærk i både skriftlig og mundtlig kommunikation.
  • Har interesse for digitale løsninger og nye systemer
  • Er nysgerrig og klar på at lære nyt
Og vigtigst af alt – du er en positiv person med et godt humør!

Hvorfor vælge Tradium?
Hos Tradium bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og har det godt sammen. Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor der er plads til alle
  • En oplæringsansvarlig, der følger dig hele vejen
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En spændende hverdag med masser af læring
  • Gode kollegaer, der hjælper hinanden og har det sjovt
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK Stat.

Sådan søger du
Har du spørgsmål? Så kontakt endelig afdelingsleder Ninette Mogensen på
tlf. 29 24 81 89.

Send din ansøgning med CV (gerne med foto) samt relevante eksamensbeviser eller karakterudskrifter senest onsdag den 24. september 2025 kl. 12.00 via ansøgningslinket.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 30. september 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Tradium, Vester Alle 26, Vester Alle , 8900 Randers

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/037697e7-c455-44ff-adef-1c1091259ae6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet