Bliv fremskudt socialrådgiver i PPR Randers – gør en forskel for børn og familier gennem relationer og tidlig indsats

dato

Har du lyst til at arbejde tæt på børn, unge og familier i en tidlig og forebyggende indsats? Motiveres du af faglig fordybelse, relationelt arbejde og tværfagligt samarbejde? Og trives du i en hverdag, hvor samtalen er et centralt redskab i arbejdet med udvikling og forandring? Så kan en stilling som fremskudt socialrådgiver i PPR Randers være noget for dig.

To af vores erfarne kolleger har efter mange år i PPR valgt at søge nye udfordringer, og vi søger derfor to fremskudte socialrådgivere til faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. april 2026 eller snarest derefter.

Om stillingen
Som fremskudt socialrådgiver i PPR Randers er du en central aktør i forebyggende indsatser, hvor dine samtaler er med til at forme børns og unges trivsel – og give familier konkrete redskaber til at styrke hverdagen. Du bliver tilknyttet skoler og/eller dagtilbud og indgår i et tværfagligt samarbejde med psykologer, pædagogiske konsulenter, logopæder og terapeuter. Du arbejder praksisnært og relationelt med fokus på tidlig indsats, forebyggelse og styrkelse af familiers handlemuligheder.

En væsentlig del af stillingen består i at tilrettelægge og gennemføre individuelle og gruppesamtaler med børn, unge og forældre. Du vil have mulighed for at følge forløb over tid, skabe trygge relationer og understøtte konkrete forandringer i familielivet. Din faglige dømmekraft og evne til refleksion er afgørende for, at samtalerne får effekt og giver mening for både barnet/den unge og familien.

Det faglige miljø
Du får en unik mulighed for at arbejde tæt på børn, unge og familier, hvor du kan følge udvikling og gøre en konkret forskel gennem dine samtaler. Samtidig vil du være en del af et stærkt fagligt miljø med kolleger, der deler viden og giver sparring, så du både kan udvikle dig professionelt og levere kvalitet i dine samtaleforløb.
Du vil blive en del af et tværfagligt område samt en monofaglig gruppe bestående af 12 andre fremskudte socialrådgivere. Der tilbydes faglig sparring og supervision.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Gennemføre samtaleforløb med forældre og/eller børn og unge i henhold til Barnets Lov §§ 28, 29 og 30
  • Yde rådgivning og vejledning til børn, unge og forældre
  • Give sparring og vejledning til personale i skoler og dagtilbud
  • Bidrage med socialfaglig viden i det tværfaglige samarbejde
  • Understøtte familiers kontakt til og overgang mellem relevante kommunale og civile tilbud
  • Samarbejde tæt med Familie- og rådgivningscenteret (myndighed)

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet socialrådgiver eller har en anden relevant faglig baggrund, fx familiekonsulent
  • Har erfaring med – og faglig interesse for – samtaleforløb med forældre og/eller børn og unge
  • Har erfaring med arbejdet med børn og familier i udsatte positioner
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med ansvar for egne forløb
  • Er relationsstærk og formår at skabe tillid i samarbejdet med familier og fagprofessionelle
  • Har blik for sammenhænge og kan navigere i komplekse problemstillinger
  • Trives i tværfaglige samarbejder og ser dem som en forudsætning for kvalitet
  • Arbejder ressourceorienteret og udviklingsfokuseret

Vi tilbyder
  • Et meningsfuldt arbejde med fokus på tidlig indsats og forebyggelse, hvor det meste af din tid bliver brugt sammen med familierne/de voksne omkring barnet
  • Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og vidensdeling
  • Engagerede og kompetente kolleger i et tværfagligt setup
  • Høj grad af indflydelse på tilrettelæggelsen af egne opgaver
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og arbejdsglæde prioriteres højt

Om PPR Randers
Center for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Randers er en forebyggende enhed med følgende overordnede formål:
  • At understøtte dagtilbud og skoler i at skabe inkluderende udviklings- og læringsmiljøer
  • At støtte forældre i at skabe gode rammer for deres barns udvikling

Vi står solidt forankret i Randers Kommunes fælles børne- og læringssyn, hvor alle børn og unge har ressourcer og potentialer – alle børn og unge har værdi i sig selv og gør det bedste, de kan. Vi ser forældrene som de primære og mest betydningsfulde voksne i barnets/den unges liv og forældresamarbejdet som en styrke i understøttelse af barnets trivsel.
Læs mere i Randers Kommunes fælles børne- og læringssyn

Center for PPR er organiseret under Familieområdet i Randers Kommune. PPR har følgende fagpersoner ansat: psykologer, fremskudte socialrådgivere, logopæder, børneterapeuter, specialpædagogiske konsulenter og administrativt personale. Vi er i alt 80 medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser og tidligere beskæftigelse og udtalelser sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem.

Ansøgningsfrist: 17. februar 2026.

Samtalerne afholdes mandag den 23. februar 2026.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte områdeleder Amra Duracic på telefon 23 71 49 11 eller mail amra.duracic@randers.dk.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Pæd. Psykologisk Rådgivning, Odinsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d7cc0267-a6f2-4b2b-9978-2554406048e6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet