Bliv ergoterapeut i Randers med fokus på neurologisk genoptræning og rehabilitering

dato

Vi søger en ergoterapeut til 35 - 37 timer pr. uge fra den 1. august 2025. Du vil primært komme til at arbejde med genoptræning af borgere efter SUL §140 indenfor det neurologiske område og genoptræning efter hoved-halscancer

Vi tilbyder et spændende og alsidigt arbejde med stor grad af selvstændighed, samt god mulighed for personlig og faglig udvikling. Du får engagerede og dygtige kolleger og et godt arbejdsmiljø. Som ny kollega modtager du et introduktionsprogram, personlig mentorordning og faglig sparring.

Vi har lige nu et fælles ergoterapeutisk fokus på at arbejde efter OTIPM og inddrage aktiviteter i såvel undersøgelse som intervention. Vores mål er, at vi arbejder stringent med alle faser af OTIPM.

Dine arbejdsopgaver består primært af:

  • Genoptræning af borgere med neurologiske problematikker
  • ADL udredning og træning
  • Kognitiv træning og energiforvaltning
  • Dysfagi udredning og træning af ansigt, mund og svælg
  • Rådgivning og vejledning i henhold til diagnose
  • Koordinering med pårørende og andre samarbejdspartnere
  • Genoptræning efter hoved-halscancer:
  • Dysfagi udredning og træning/behandling af ansigt, mund og svælg
  • Konsistensvurdering
  • Energi forvaltning
  • Tværfagligt samarbejde med relevante aktører i genoptræningsforløbet
  • Dokumentation, jf. journalføringspligt i KMD Nexus

Vi søger en person, der:
  • Brænder for genoptræning af den neurologiske borger og den efterfølgende rehabilitering
  • Har min. 2 års neurologisk erfaring
  • Har erfaring med genoptræning af ansigt, mund og svælg, gerne kursus i MISA eller G/FOTT
  • Har erfaring og interesse for genoptræning efter hoved-halscancer.
  • Kan arbejde efter OTIPM
  • Kan udarbejde SMART-mål
  • Har erfaring med AMPS
  • Har gode kommunikative evner, som kan sættes i spil i forhold til borgere, pårørende samt tværfaglige samarbejdspartnere
  • Kan og vil bidrage til kollegialt fællesskab og løsning af fælles opgaver
  • Er effektiv og præcis i dokumentationen af sit arbejde
  • Er nysgerrig og opsøgende i forhold til at tilegne sig ny viden, samt bidrage til forsat at udvikle ergoterapeutiske kerneopgaver samt implementere ny viden
Vi er i alt 28 medarbejdere fordelt på 2 centre. Personalegruppen har en bred faglig ballast fordelt på 6 ergoterapeuter, 2 træningsassistenter og 20 fysioterapeuter. Vi varetager genoptræning af borgere i alle aldre indenfor neurologi, medicin og ortopædkirurgi.

Du bliver en del af det neurologiske team som er placeret på Træningscenter Tirsdalen på R. Hougårds Vej 42 A, 8960 Randers SØ. Vores neurologiske team består af 3 fysioterapeuter og 3 ergoterapeuter. Teamet dækker hele Randers Kommune. Vi arbejder primært i borgers eget hjem, derfor er et gyldig kørekort en nødvendighed i stillingen.

Sidste frist for ansøgning 19. juni 2025. Jobsamtaler afholdes den 25. juni 2025.

For yderligere information om stillingen/beskrivelse af en typisk arbejdsdag - kontakt leder af Genoptræningscenter Randers, Line Kristiansen på telefon 40 33 29 58.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr SYD Genoptræningscenter Randers, Vestergade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/df7b0061-14f9-46e5-afab-be3d923bfdd1

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook