Bliv en vigtig brik i Verdo Koncernen som IT Security Manager

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Verdo Koncernen har vi et naturligt fokus på sikkerhed og på IT-sikkerhed i særdeleshed. Vi ser ind i øgede krav til IT-sikkerhed og øget behov for kollegernes fokus på dette. Rollen som IT Security Manager er derfor en central rolle i IT-afdelingen, og til den stilling søger vi dig.

Hvem er du?
Du har indsigt i, eller stor interesse for IT-sikkerhed, gerne kombineret med indsigt i og interesse for energi- og forsyningsbranchen og du formår at omsætte denne viden til IT-sikkerhedskrav i vores organisation. Du kan analysere det aktuelle trusselsbillede, og du kan sætte dig ind i lovgivning og vejledninger på området.  Dette omsætter du efterfølgende til krav til både IT og den øvrige organisation. 
Du har en grundlæggende forståelse for IT-infrastruktur og dennes betydning for sikkerheden. Du har erfaring med IT-sikkerhed fra tidligere stilling på enten strategisk, taktisk eller operationelt niveau.

Som person er du struktureret, målrettet og vedholdende, og du er opsøgende i forhold til at komme i dialog med de alle roller i organisationen, som har brug for at have fokus på IT-sikkerhed. Det er vigtigt at du er selvstændig af natur, men samtidig er i stand til at samarbejde med de mange interessenter på området.

Du vil ikke være alene, men samarbejder tæt med afdelingens driftsteam og arkitekter om at finde og implementere det rigtige sikkerhedsniveau for Verdo.

Opgaverne du løser 
Udarbejde risikovurderinger, sårbarhedsanalyser og løbende drive IT-sikkerhedsreview
Rådgive udviklingsprojekter og systemejere i forhold til IT-sikkerhed
Udarbejde IT-sikkerhedspolitikker, standarder, forretningsgange og instrukser
Hjælpe projekter og systemansvarlige med at overholde gældende sikkerhedsstandarder
Forstå nye krav til forsynings- og energibranchen og kunne omsætte dem til IT-sikkerhedskrav i organisationen
Kravstiller til færdiggørelsen af vores igangværende NIS2 projekt
Opfølgning på sikkerhedshændelser

Da IT-sikkerhed vedrører hele koncernen, vil du få en bred berøringsflade i organisationen og du skal derfor være dygtig til at kommunikere på alle niveauer.

Vi kan tilbyde
En frisk og velfungerende IT-afdeling, som har viden og ressourcer til at nå de opsatte mål. Du får et job i en koncern, hvor IT-kompetencer og digitalisering er på dagsordenen, så du vil opleve, at der er brug for dig og dine kolleger. Verdos IT-afdeling er opdelt i tre områder: support, drift og udvikling og består pt. af +20 kompetente fastansatte kolleger. Rollen som IT Security Manager vil referere direkte til IT chefen. Du vil få mulighed for at være en del af en fleksibel og dynamisk afdeling, hvor der ikke er to dage, der er ens.

Hos Verdo arbejder vi løbende med trivsel og udvikling, og det præger også IT-afdelingen, som generelt vurderes godt af kollegerne. Vi kan tilbyde, at du kan arbejde hjemme nogle dage i det omfang, det er muligt for job og møder.
Tiltrædelse snarest muligt. Primære arbejdssted er Agerskellet 7, 8920 Randers NV.

Kom og vær med
Har du lyst til at vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte IT chef Lars Bødskov, tlf. 2020 2637. Vi tager løbende kandidater til samtale og forbeholder os retten til at ansætte, når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke. Vi tager stillingen af, når vi har fundet den rette.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Verdo, Agerskellet 7, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050117

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook