Bliv en engageret medarbejder på Aktivitetscenter Randers og gør en forskel for voksne med funktionsnedsættelser

dato

Vil du være en del af holdet på Aktivitetscenter Randers? Vi søger lige nu en dygtig og engageret medarbejder.

Vil du være med til at udvikle vores aktivitetscenter til gavn for voksne mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Og ser du forandring som en mulighed for udvikling? Så er det måske dig, der skal være vores nye kollega?

Aktivitetscenter Randers søger en dygtig og engageret medarbejder for nuværende på 30 timer fra den 1. november 2026.

Om stillingen
Dagtilbuddet består af 5 fagligt velfungerende grupper, stillingen er i Firkløveret som pt har 10 borgere. Vi søger en ny kollega med et højt fagligt niveau og som har en positiv og løsningsorienteret tilgang til hverdagens mange forskellige udfordringer. Du skal kunne lide at arbejde i en organisation i forandring og udvikling, og som elsker at tænke ud af boksen.

Vi ønsker en kollega, der vil være med til at forbedre hverdagen for borgerne og bidrage aktivt og positivt til aktivitetscenterets udvikling og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Det fordrer, at du er nysgerrig, initiativrig og motiveres af at finde på nye og spændende måder at løse hverdagens opgaver på tværs i huset.

Hverdagen på Aktivitetscenteret består af forskellige aktiviteter både inde og ude. Vi er dagligt ude i nærmiljøet, på enten en gåtur, cykeltur, bustur eller indkøbstur. Vi laver kreative aktiviteter der ofte tager udgangspunkt i årstiden. Vi har også et nyt etableret sanserum, som vi bruger til at regulere borgernes arousal. Derudover bager vi, laver mad, laver kreative aktiviteter, tager på ture, snakker over en kop kaffe, ser film, synger, danser, laver bål og meget mere. Hver dag laver vi aktiviteter på tværs af huset, for bl.a at understøtte og udvikle venskaber.

Aktiviteterne i hverdagen tager udgangspunkt i borgernes individuelle indsatsmål fra myndighed og spænder således fra kommunikation til fysiske aktiviteter over kreative udfoldelser.

Om os
Aktivitetscenter Randers er en del af Center for Udviklingshandicap og Mestring, som rummer både dagtilbud, beskyttet beskæftigelse, mestringsvejledning og klub tilbud, som alt sammen er med til at skabe en bred vifte af tilbud til borgerne.

Dagtilbuddet er et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens §104, som til daglig er med til at skabe en aktiv hverdag for ca. 65 borgere i alderen 18-70 år. Udover Aktivitetscenter Randers har vi også et mindre dagtilbud på Marienborgvej. Vi prioriterer relationsarbejdet højt og arbejder ud fra en neuropædagogisk og anerkendende tilgang med KRAP, som et fagligt værktøj til at understøtte den ressourceorienterede og anerkendende tilgang til borgerne – og hinanden.

Via veltilrettelagte aktiviteter understøtter vi en meningsfuld hverdag for borgerne, med udgangspunkt i deres ressourcer og forudsætninger. Borgernes trivsel og udvikling sættes i højsæde og understøttes af aktiviteter og oplevelser i og udenfor huset.

Vi har til huse i lækre nyrenoverede lokaler, og ud over grupperummene har vi en stor gymnastiksal, sanserum og lækre udendørs faciliteter. Huset giver således mulighed for at tilbyde kreative, musikalske og fysiske aktiviteter både indenfor og udenfor.

Vores forventninger til dig, er

  • At du er uddannet inden for det pædagogiske eller har en anden relevant uddannelse
  • At du har erfaring inden for målgruppen
  • At du vil arbejde med en borger, der har 1:1 støtte, i et team med andre kollegaer.
  • At du er i stand til at håndtere udfordrende adfærd og er både fysisk og psykisk robust
  • At du brænder for at tilrettelægge og gennemføre meningsfulde og kreative aktiviteter, der skaber glæde, udvikling og fællesskab for borgerne.
  • At du ser pleje som en pædagogisk opgave
  • At du evner at reflekterer over egen praksis og har viljen til at lære nyt
  • At du kan se muligheder frem for begrænsninger
  • Har gode evner til at planlægge og organisere
  • At du er initiativrig og løsningsorienteret og vil være med til at udvikle
  • Kan sætte relevant faglig viden i spil mellem kollegaer og samarbejdspartnere
  • Udviser respekt, engagement og empati for målgruppen
  • At du har stærke kommunikative evner - også til borgere med begrænset eller nonverbalt sprog
  • At du har kørekort og er villig til at køre borgerne til og fra dagtilbuddet samt på små udflugter i vores minibus
Det vil desuden være en fordel, hvis du har kendskab til dokumentationssystemet ”Sensum One”.

Vi kan tilbyde
  • Et hus fuld af fantastiske borgere
  • Kompetente og engagerede kollegaer med et højt fagligt niveau
  • Et hus præget af mangfoldighed, aktiviteter og mulighed for at gøre en forskel for borgerne
  • Uddannelse i KRAP, hvis du ikke allerede har det
  • En arbejdsplads med et stærkt fællesskab på tværs af Center for udviklingshandicap og mestring
  • Stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet med borgernes indsatsmål
  • Muligheden for at sætte sit præg på en arbejdsplads i udvikling
  • En medarbejdergruppe som værdsætter og prioriterer samarbejde, sparring, fællesskab og humor højt
  • Gode arbejdstider

Ansættelsesforhold
Din arbejdstid vil som udgangspunkt ligge indenfor tidsrummet mandag – torsdag kl. 7.00-15.30 og fredag til kl. 7.00-15.00 (hver 6. onsdag har vi personalemøde til kl. 17.00 ) - dog med afvigelser ved særlige opgaver eller aktiviteter.

Løn og ansættelse ifølge overenskomst efter principperne i Ny Løn efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Lille kørekort kræves.

Ansøgningsproces
Indsend ansøgningen vedlagt relevant dokumentation via vores rekrutteringssystem senest den 14. september 2026.
Ansøgninger modtages kun via rekrutteringssystemet. Først når du har modtaget en kvittering på e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afvikle samtaler den 21. september 2026. Samtalerne finder sted på Stenaltvej 1, 8930 Randers.

Forud for endelig ansættelse indhentes referencer, fremvisning af gyldigt kørekort samt straffeattest.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysning er om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Sine Hartmann på telefon: 23 26 16 98

Du kan også læse mere om dagtilbuddet på Randers Kommunes hjemmeside

Tiltrædelse
Snarest muligt eller senest den 1. november 2026

Arbejdssted
Dagtilbuddet, Aktivitetscenter Randers

Ansættelsesforhold
30 timer

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Aktivitetscenter Randers, Stenaltvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1599cc3e-a8ed-4802-a19e-6ed92642b7ce

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler