Bliv en del af Randers Kommunes nye dataenhed som datakonsulent eller dataarkitekt

dato

Vær med til at udvikle kommunens fælles datagrundlag og omsætte data til bedre beslutninger.

Randers Kommune opprioriterer arbejdet med data, analyse og ledelsesinformation. Derfor etablerer vi en ny fælles dataenhed, der skal styrke brugen af data til udvikling, drift, prioritering og opfølgning på tværs af organisationen — også i arbejdet med Fremtidens Randers Kommune.

Data er ikke målet i sig selv. Målet er bedre beslutninger, stærkere fælles overblik og et bedre grundlag for at udvikle kommunen — for børn, ældre borgere, udsatte familier, økonomien, den grønne omstilling og den daglige drift.

Vil du være med til at bygge den nye dataenhed og omsætte komplekse data til indsigt, overblik og anvendelig viden? Vi søger to datakonsulenter og en dataarkitekt, der vil være med fra begyndelsen.

Opgaven: Fra drift til fælles datapraksis
Dataenheden skal samle og videreudvikle kommunens dataarbejde, så ledere og fagpersoner i forvaltninger og stabe får et bedre grundlag for udvikling, drift og strategiske prioriteringer.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med ledere og fagpersoner i forvaltninger og stabe samt med blandt andre IT-afdelingen og GIS-teamet. Det skal sikre, at dataløsningerne er fagligt relevante, teknisk holdbare og mulige at drive.

Selvom dataenheden er ny, starter vi ikke fra nul. Randers Kommune har allerede stærke faglige kompetencer, mange vigtige rapporteringsløsninger i drift og SAP Business Objects som en central del af hverdagen.

Du kommer både til at arbejde med løsninger i drift og med gradvis modernisering. Vi skal bygge videre på det, der virker, og udvikle en mere tidssvarende datapraksis med tydelige definitioner, bedre dokumentation, automatisering og nye værktøjer, når de skaber reel værdi.

Datakonsulent – to stillinger
Som datakonsulent arbejder du med analyse og bearbejdning af data, rapportering, ledelsesinformation og beslutningsgrundlag. Du arbejder tæt sammen med ledere og fagpersoner i forvaltninger og stabe. Opgaven er at forstå behov, stille de rigtige spørgsmål og omsætte data til viden, der kan bruges.

Vi søger to datakonsulenter med stærk dataforståelse og evne til at arbejde analytisk med data. De behøver ikke have samme profil, og din særlige styrke kan fx være behovsafdækning og formidling eller BI, rapportering og visualisering.

Du kommer blandt andet til at

  • afklare behov sammen med fagområderne og omsætte faglige og ledelsesmæssige spørgsmål til konkrete dataopgaver
  • bearbejde, sammenstille og analysere data for at identificere mønstre, udvikling og sammenhænge
  • udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til ledelse, direktion og det politiske niveau
  • bygge og videreudvikle rapporter og ledelsesinformation
  • formidle indsigter, konklusioner og forbehold klart og anvendeligt
  • samarbejde med fagområderne om test, validering og idriftsættelse

Du kan enten være erfaren og nyuddannet. Det afgørende er, at du har et stærkt fagligt fundament, solid dataforståelse og en systematisk tilgang. Erfaring med analyse, rapportering eller ledelsesinformation – eventuelt fra en kommune eller en anden offentlig organisation – samt kendskab til BI-værktøjer, datavisualisering eller SQL er en fordel.

Dataarkitekt – én stilling
Som dataarkitekt får du en central rolle i at skabe et sammenhængende, dokumenteret og genanvendeligt datagrundlag. Du skal være med til at udvikle de fælles principper og arbejdsgange, der gør kommunens dataarbejde robust over tid.

Du kommer blandt andet til at
  • skabe overblik over centrale datakilder, dataflows og afhængigheder
  • udvikle fælles principper for datagrundlag, definitioner, dokumentation, metadata og governance
  • designe og videreudvikle robuste datamodeller og genanvendelige datastrukturer
  • bidrage til bedre sammenhæng mellem fagsystemer, økonomisystemer, HR-systemer og andre centrale datakilder
  • samarbejde med IT-afdelingen, GIS-teamet, digitalisering og eventuelle eksterne samarbejdspartnere om tekniske og arkitekturmæssige rammer
  • bidrage til at omsætte datarelaterede behov til konkrete løsninger

Vi forventer, at du har erfaring med at skabe struktur i datagrundlag, systemer eller dataflows, fx gennem datamodellering, metadata, BI-arkitektur, datakvalitet eller governance. Du skal kunne skabe overblik, foretage faglige prioriteringer og omsætte dem til holdbare løsninger.

Det fælles for stillingerne
Vi har brug for kolleger, der kan skabe retning i komplekse dataopgaver, hvor behov, bestillinger og datagrundlag ikke altid er entydige.

Vi lægger vægt på, at du
  • arbejder analytisk, systematisk og selvstændigt med fokus på fremdrift i opgavernekan bygge bro mellem faglige behov, tekniske muligheder og fælles principper for data
  • skaber godt samarbejde mellem fagpersoner, ledere og tekniske specialister og får forskellige perspektiver til at mødes
  • tager ansvar for, at løsninger er forståelige, anvendelige og holdbare gennem hele deres livscyklus – fra udvikling og idriftsættelse til drift, vedligeholdelse og videreudvikling

Stærke dataløsninger bliver til i samarbejde. Derfor er relationskompetence og organisationsforståelse lige så vigtige som den datafaglige værktøjskasse.
Du kan have en relevant videregående uddannelse inden for fx data, it, økonomi, samfundsvidenskab, forvaltning eller statistik. Relevant erfaring kan dog veje lige så tungt som en bestemt uddannelsesbaggrund.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en dataenhed med store ambitioner og en tydelig opgave.

Hos os får du
  • indflydelse på opgaver, samarbejdsformer, faglig retning og teknisk fundament
  • dataløsninger med praktisk betydning for styring, prioritering og udvikling
  • et fagligt miljø, hvor analyse, BI, GIS og automatisering kobles i konkrete løsninger
  • en arbejdsplads med ordentlighed, fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv
  • faglig udvikling i takt med, at dataområdet modnes

Du får ikke en færdig manual. Du får en vigtig opgave og dygtige kolleger at løse den sammen med.

Om ansættelsesstedet
Stillingerne er placeret i IT & Digitalisering i en af landets største kommuner. IT & Digitalisering består af ca. 55 medarbejdere, der arbejder med drift af netværk og telefoni, brugersupport, databeskyttelse, leverandørstyring, systemforvaltning, projektledelse, digitalisering og automatisering.
Dataenheden bliver en del af Digitalisering, hvor vi blandt andet arbejder med projektledelse, M365, AI, automatisering og digital udvikling.

Enhedens fem medarbejdere bliver dermed en del af et fagligt miljø med høje ambitioner, hvor kvalitet, samarbejde og videndeling står centralt. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, hjælpsomhed og plads til humor. Der skal være plads til både fordybelse, fællesskab og et liv ved siden af arbejdet. Vi tror på, at forskellige faglige baggrunde og perspektiver gør både teamet og vores løsninger bedre.

Ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Laksetorvet 1.
Stillingerne er faste fuldtidsstillinger på 37 timer om ugen.
Lønnen vil blive fastsat efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse den 1. november 2026 eller efter aftale.

Sådan søger du
Skriv gerne, hvilket spor du især ser dig selv i
  • datakonsulent med analyse- og formidlingsprofil
  • datakonsulent med BI-, rapporterings- og ledelsesinformationsprofil
  • dataarkitekt

Fortæl også, hvordan dine erfaringer kan bringes i spil i opgaven. Hvilke værktøjer, metoder eller arbejdsgange har du gode erfaringer med, og hvilke datafaglige områder eller teknologier vil du gerne arbejde med?

Til den første samtale forventer vi, at du beskriver en konkret opgave, hvor du har brugt data til at skabe indsigt, forbedre et beslutningsgrundlag eller bygge en løsning, som gjorde en forskel. Det kan være fra job eller uddannelse.

Frist
For os er det vigtigere at forstå, hvordan du tænker, griber opgaver an og samarbejder, end at du kan sætte flueben ved alle værktøjer. Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante bilag senest den 6. september 2026.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 16. september 2026 og 2. samtale den 21. september 2026.

Yderligere oplysninger
Du kan kontakte kommende teamleder for Dataenheden Thake Fogh Cordt på telefon 41 71 22 76 eller leder af Digitalisering Tom Nørregaard Andersen på telefon 30 82 27 84.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

IT og Digitalisering, Regimentvej, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/27684483-d5db-48a4-a16a-8481f4f2bed6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler