Bliv en del af PPR Randers' administrative team og brug din serviceorienterede sans i en alsidig rolle

dato

Er du serviceminded, og trives du i en alsidig, administrativ rolle? Motiveres du af et job med stor kontaktflade og vekslende arbejdsopgaver? Kan du se dig selv som en del af PPR Randers og det administrative team, så hører vi gerne fra dig.

Om os
Kerneopgaven for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er at understøtte børn og unges læring, udvikling og trivsel, og vi er organiseret under familieområdet i Randers Kommune. PPR har følgende fagpersoner ansat: fremskudte socialrådgivere, psykologer, logopæder, fysioterapeuter, ergoterapeuter, musikterapeut, pædagogiske konsulenter, administrativt personale og ledelse, i alt 75 personer.
Læs mere om os på www.ppr.randers.dk

Vores nuværende administration består af 2 dedikerede medarbejdere, som spiller en vigtig rolle i at sikre effektivitet og god service både internt og udadtil.

Stillingsbeskrivelser
1. Administrativ medarbejder med fokus på visitation (37 timer/uge)
I denne stilling vil hovedparten af din arbejdstid (ca. 30 timer om ugen) gå med administrative opgaver i forbindelse med visitation af børn og unge til specialtilbud. Du bliver en vigtig støtte i processen omkring visitationen og er medvirkende til kvalitetssikring og understøttelse af, at barnet får den rette støtte og tilbud.

Ud over visitation vil du også indgå i det øvrige administrative arbejde i administrationen, herunder:

  • Besvarelse af telefonhenvendelser og digital post
  • Opgaver ifm. modtagelse af nye medarbejdere
  • Løsning af øvrige administrative og praktiske opgaver både i dagligdagen og i forbindelse med særlige interne arrangementer
Det er en fordel, hvis du kender journalisering og oprettelse af sager i A-sag og/eller den administrative opgave på skoleområdet.

2. Administrativ medarbejder med alsidige opgaver (25-30 timer/uge)
Denne stilling indeholder et bredt udvalg af administrative opgaver, hvor du får stor variation og mulighed for at sætte dit præg på arbejdet. Dine primære opgaver vil bl.a. være:
  • Administrative opgaver ifm. lettere behandlingstilbud
  • Drift og opdatering af hjemmeside og fællesdrev
  • Håndtering af telefonhenvendelser og post
  • IT-support for PPR-medarbejdere og hjælp ved implementering af nye systemer
  • Løsning af øvrige administrative og praktiske opgaver, både i dagligdagen og i forbindelse med særlige interne arrangementer
Det er en fordel, hvis du har kendskab til systemer som SD-løn, Umbraco, Tabulex Tea og SBSYS webklienterne B&U-Sag/A-sag.

Vi tilbyder dig
  • Et alsidigt job i en organisation med en vigtig kerneopgave
  • Gode arbejdsforhold med mulighed for stor fleksibilitet og indflydelse på egne opgaver
  • Et godt og velfungerende arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • En uformel tone præget af humor og samarbejde

Vi søger dig, som
  • Har relevant administrativ uddannelse, fx kontoruddannelse
  • Er fortrolig med Microsoft Office, journalisering og hjemmesider
  • Har erfaring med at arbejde i kommunalt regi
  • Er struktureret, selvstændig og initiativrig
  • Er positiv, serviceminded og trives i mange samarbejdsrelationer
  • Er en holdspiller med godt humør og gå-på-mod

Praktisk info
  • Stillingerne er på henholdsvis 37 timer og 25-30 timer om ugen med ansættelse pr. 1. november 2025 eller snarest derefter
  • Løn- og ansættelsesvilkår følger aftalen mellem Kommunernes Landsforening og HK
  • Ansøgning vedlagt relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser sendes via Randers Kommunes elektroniske rekrutteringssystem senest den 19. september 2025.
  • Ansættelsessamtalerne finder sted torsdag den 25. september 2025

Vil du vide mere?
Kontakt områdeleder Amra Duracic på telefon 23 71 49 11.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Pæd. Psykologisk Rådgivning, Odinsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/055ebbca-8fde-4bdc-a0c1-f6f2c58c8250

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet