Bliv en del af mobilteamet og gør en forskel for udsatte borgere i Randers

dato

Brænder du for at gøre en forskel for de mest udsatte borgere i deres eget nærmiljø? Drives du af at finde nye og kreative løsninger, når problemstillingerne er særligt komplekse? Er dine samarbejdsevner i top, og kan du få alle parter til at trække i samme retning i det lange seje træk? Så har vi en spændende mulighed til dig!

Om os
Rusmiddelcenter Randers er Randers Kommunes ambulante behandlingstilbud til borgere med alkohol- og/eller stofproblemer samt deres pårørende. Her møder du en engageret og tværfaglig kollegagruppe på ca. 30 medarbejdere, der arbejder med individuel rusmiddelbehandling, gruppetilbud, medicinsk behandling og tæt koordinering med borgerens øvrige netværk og indsatser.

I det behandlingsmæssige arbejde lægger vi vægt på en helhedsorienteret indsats og tæt samarbejde på tværs, – altid med borgerens motivation og ressourcer som drivkraft.

Vi arbejder ud fra en recoveryorienteret tilgang og med metoderne motiverende samtale (MI), kognitiv adfærdsterapi og MOVE. Vores fælles mål er at skabe meningsfulde forandringer for borgeren og dennes relationer.

Om stillingen
Du bliver en del af mobilteamet, hvor I er to behandlere, der tilbyder behandling i borgerens eget hjem eller i nærmiljøet. Målgruppen er borgere, med alkohol- og/eller stofproblemer, som har svært ved at møde op på centeret.

Dine primære opgaver bliver:

  • Rådgivning, udredning og behandling i borgerens eget hjem
  • Samarbejde og koordinering med aktører som psykiatri, hjemmepleje, jobcenter, pårørende m.fl.
  • Afhængigt af erfaring, vil du også kunne indgå i gruppebehandling i centeret – p.t. mandag aften kl. 17.00-19.00

Vi forestiller os, at du
  • Er uddannet socialpædagog eller socialrådgiver
  • Har erfaring med rusmiddelbehandling og/eller socialt udsatte
  • Er en stærk koordinator og samarbejdspartner i komplekse forløb
  • Trives med at arbejde på forskellige lokaliteter og selvstændigt kan planlægge din dag
  • Har lyst til at være del af et team, hvor vi både udfordrer og støtter hinanden
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø med humor, nærvær og faglighed

Vi tilbyder
  • En meningsfuld og varieret arbejdsdag, hvor du virkelig gør en forskel
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Mulighed for at udvikle dine metodiske og tværfaglige kompetencer
  • Fast supervision – både internt og eksternt
  • Et fagligt stærkt og varmt kollegialt fællesskab

Vil du med ud at gøre en forskel?
Arbejdstiden er 30-37 timer pr. uge med tiltrædelse tirsdag den 1. september 2025.
Arbejdsstedet er Rusmiddelcenter Randers, Randers Kommune. Gl. Hadsundvej 1, 8900 Randers C.
Samtaler afholdes onsdag den 2. juli 2025 efter kl. 12.00.

Løn- og ansættelsesforhold iht. gældende overenskomst.

Stillingen kan kun søges elektronisk.

Har du spørgsmål?
Har du brug for at få uddybet stillingens indhold er du velkommen til at kontakte Leder Louise Søndergaard på telefon 89 15 70 70 eller Behandler Jonna Ostersen på telefon 29 10 04 66.

Ansøgningsfrist
Torsdag den 26. juni 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rusmiddelcenter Randers, Gl. Hadsundvej, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-06-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e573bd25-bb08-4b85-97a3-33fe1b2dfbe0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook