BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du systematisk, omhyggelig og typen, der har svært ved at gøre tingene halvt?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye sundheds-it konsulent. Vi mangler nemlig en kollega i Kvalitet og Sundheds-IT på Regionshospitalet Randers til en fast stilling fra 1. august 2024.
Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Dine primære arbejdsopgaver vil være centreret omkring booking og brevkonceptet i Region Midtjylland, hvor du vil arbejde med både udviklings-, implementerings- og driftsopgaver.
Derudover vil dine opgaver bl.a. bestå af:
- Undervisning, vejledning og support i forhold til konfiguration og vedligeholdelse af klinikkens breve
- Bookingopsætning i MidtEPJ
- Opfølgning på implementeringen af kliniske systemer mhp. at optimere anvendelsen på Regionshospitalet Randers
- Deltagelse i/ledelse af sundheds-it projekter
- Deltagelse i forskellige lokale og regionale fora med fokus på Sundheds-it
Hvem er du?
Systematik og struktur er dit mellemnavn, og du er nysgerrig og god til at tilegne dig ny viden. Derudover skal du kunne lide at være en del af et team, som vil hinanden både fagligt og socialt.
Vi drømmer om, at:
- du har erfaring med Region Midtjyllands booking og brevkoncept og kender til arbejdet i EPJ.
- du har lyst til at være med i udvikling og digitalisering af sundhedsvæsenet.
- du har erfaring med projektledelse og implementering.
- du selvstændigt kan strukturere, planlægge og prioritere opgaver med fokus på, hvad klinikken har behov for.
- du er teknisk velfunderet med erfaring og interesse inden for IT-systemer på sundhedsområdet. Du må også meget gerne have erfaring med systemopsætning.
- du har stærke kommunikative kompetencer både i skrift og tale.
Hvem er vi?
Kvalitet og Sundheds-it er en del af Staben på Regionshospitalet Randers. Vi er et hold, der rummer både sundheds-it konsulenter, kvalitetskonsulenter og en persondatakonsulent.
Vi har hver især specialiserede ansvarsområder, men samarbejder om fælles opgaver og hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder. Det er vigtigt for os, at du kommer godt ind i stillingen, derfor har vi planlagt et introduktionsforløb til dig.
Hvis du bliver vores nye kollega, bliver du en del af et team med et stærkt sammenhold, hvor der er plads til grin, venskabelige drillerier og omsorg for hinanden.
Du kan læse mere om Staben og Kvalitet og Sundheds-IT her:
Staben - Fagperson - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk)
Vilkår
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2024. Arbejdstiden er 37 timer/uge.
I Staben har vi fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Kvalitet og Sundheds-it chef Thomas Stadil Pinstrup,
Telefon 7842 0011, mail: thomas.pinstrup@randers.rm.dk
Sundheds-it konsulent Berit Neess
Telefon 7842 0013, mail: berit.neess@randers.rm.dk
Sundheds-it konsulent Berit Feld
Telefon 7842 0029, mail: berifeld@rm.dk
Send din ansøgning elektronisk og vedlagt relevante oplysninger om uddannelse og eksamensbeviser på nedenstående link ”Søg job”.
Ansøgningsfristen er mandag den 17. juni 2024.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 25. juni 2024.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6059639