Ungehandicap i Familie- og Rådgivningscentret søger 5 socialrådgivere Vil du være med fra start og skabe et stærkt ungehandicapteam – fagligt, menneskeligt og organisatorisk? Brænder du for arbejdet med unge med funktionsnedsættelser og deres familier? Har du lyst til at blive en del af et nyt team, hvor faglighed, læring og fællesskab går hånd i hånd – og hvor vi bygger tingene op sammen undervejs? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Ungehandicapteamet i Familie- og Rådgivningscentret. Vi søger 5 faste socialrådgivere/socialformidlere, der har lyst til at kombinere socialfagligt arbejde med løbende faglig udvikling i et stærkt kollegialt fællesskab.
Om Familie- og Rådgivningscentret
Familie- og Rådgivningscentret er et stort hus med mere end 150 engagerede kollegaer, fordelt på teams inden for modtagelse, børn, unge, handicap og anbringelser – samt familiepleje, døgnkonsulenter og interne institutioner.
Vi arbejder ud fra faciliterende ledelse, hvor faglig retning og løsninger skabes i dialog. Vi stopper løbende op, bruger data aktivt og undersøger vores praksis, så vi hele tiden kan blive klogere og bedre – sammen.
Struktur og systematik er vigtige elementer i vores arbejde, fordi det giver børn, unge og familier den bedst mulige støtte. Vi anvender blandt andet Signs of Safety som fælles metode og fælles sprog.
Ungehandicapteamet – et nyt team med faglighed og læring i centrum
I efteråret 2025 gennemførte vi en større omorganisering for at styrke handicapområdet. Det betyder, at Ungehandicapteamet er helt nyetableret – og at du får en reel mulighed for at præge både kultur, samarbejdsformer og faglige arbejdsgange fra begyndelsen.
Vi arbejder med unge mellem 13 og 23 år med funktionsnedsættelser og deres familier. Opgaverne spænder bredt og omfatter blandt andet
- Forebyggende og kompenserende indsatser
- Familiebehandling, kontaktperson samt aflastning/afløsning
- Individuel og målrettet træning samt hjemmetræning
- Kompensationsydelser og tabt arbejdsfortjeneste
- Helhedsorienteret sagsbehandling og tæt samarbejde med interne udfører
En tryg opstart og løbende faglig udvikling
Når du starter i Ungehandicapteamet, bliver du mødt af et struktureret opstartsforløb, som giver dig et solidt fundament i handicapområdet, lovgivningen og vores praksis.
Samtidig har vi fra starten tænkt læring og undervisning ind som en naturlig del af hverdagen. Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i de sager og dilemmaer, vi arbejder med. Den dækker både de klassiske myndighedsområder – som tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelser – og de mere relationelle og udviklingsorienterede sider af arbejdet, herunder
- inddragelse af den unge i egen sag
- Det gode skriftlige arbejde
- samarbejdet med familien i en kompleks hverdag
- overgange fra barn til voksen
Læring sker gennem faglig sparring, fælles refleksion og målrettet undervisning – fordi kvalitet i arbejdet kræver, at vi bliver dygtigere sammen.
Understøttelse i hverdagen
Du får massiv administrativ understøttelse fra både administrative medarbejdere og via systemet Kommuneberegneren, som håndterer beregninger vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og kompensationsydelser. Derudover understøtter de administrative medarbejdere ligeledes mange andre skriftlige opgaver, såsom fremsendelse af afgørelser, oprettelse af indsatser, håndtering af aktindsigt etc. Det betyder, at du får mere tid til det relationelle og socialfaglige arbejde.
Derudover har du adgang til fast juridisk sparring fra en jurist med speciale i handicapområdet, som støtte i komplekse og principielle sager.
Vi forestiller os, at du…
- er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
- arbejder selvstændigt og systematisk
- er opdateret på Barnets Lov og Serviceloven – eller har lyst til at blive det
- trives i en hverdag med både relationelt arbejde og administration
- er god til at skabe tillid hos unge og familier
- har lyst til aktivt at bidrage til opbygningen af teamet
- er nysgerrig, fagligt engageret og klar på at lære nyt
- er en holdspiller med lyst til samarbejde, sparring og fællesskab
Erfaring er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste er din motivation og lyst til at være med.
Vi tilbyder…
- Glade, dygtige og engagerede kollegaer
- Et stærkt fagligt fællesskab med læring og udvikling i centrum
- Mulighed for at sætte præg på kultur, struktur og faglig praksis i et nyt team
- 1 ugentlig hjemmearbejdsdag
- Grundig opstart og løbende faglig undervisning
- Makkerordning og tæt kollegial sparring
- Fast supervision
- Kursus i Signs of Safety
- Kompetent administrativ og juridisk understøttelse
- DUBU som fagsystem samt metoderne ICS og SOS/LØFT
Vi ønsker en arbejdsplads med diversitet og opfordrer derfor alle uanset køn og etnicitet til at søge.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Der ydes et myndighedstillæg på ca. 24.000 kr. årligt før skat.
Tiltrædelse
1. marts 2026 eller snarest muligt.
Stillinger
5 faste stillinger i Ungehandicapteamet
Ansøgningsfrist
22. februar 2026.
Ansættelsessamtaler
26. februar 2026.
Har du spørgsmål?
Kontakt afdelingsleder Ditte Burkal på telefon 20 43 39 69 eller faglig leder Tina Balslev Madsen på telefon 51 42 66 11.
Ved ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FRC Børn, Odinsgade, 8900 Randers C
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2c6188ca-2252-494c-ac7c-89cafd1d9460