Vi står og mangler en ny kollega til vores indskoling (0.-3. klasse) – måske er det dig, vi mangler?
Din hverdag vil bestå af timer i både SFO og skoledelen. Det vil sige at dine arbejdstider vil spænde mellem morgenåbner kl. 06.30 og eftermiddagsluk kl. 17.00. Hovedparten af timerne vil i kommende skoleår være i skoledelen.
På ØST tager vi udgangspunkt i den enkelte elev og gør os umage for at skabe en hverdag med struktur, tryghed og overblik.
Vi er et team, der tør stille spørgsmål, deler erfaringer, sparrer fagligt – og ikke mindst griner sammen undervejs.
Du vil i kommende skoleår indgå i et team i indskolingen sammen med yderligere 4 kollegaer hvor I, i fællesskab skaber rammerne for to dejlige klasser.
Vi ønsker en kollega, der rummer og favner de udfordringer som børnene har og heraf, i samarbejde med teamet, justerer hverdagen i indhold og form.
Hvem er vi
Østervangsskolen i Randers er et alment skoletilbud fra 0. til 6. klasse samt en specialafdeling fra 0. til 10. klasse. I alt vil du møde 75 engagerede kollegaer og ikke mindst 350 fantastiske, dejlige børn og unge.
Specialafdelingen på Østervangsskolen i Randers er et tilbud til børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser af enten fysisk eller kognitiv karakter. I hverdagen betyder det et udvidet behov for struktur og hensyn til individuelle behov i et trivsels- og læringsperspektiv.
Afdelingen er normeret til 9 klasser med i alt 72 børn. Vi sammensætter børnene i klasserne ud fra klassetrin, funktionsniveau og specifikke udfordringer. I hverdagen arbejder vi ud fra en forudsætning om, at børnene skal blive livsduelige og have ligestillede muligheder i den tid, de er på skolen/afdelingen. Det betyder også, at vi arbejder med en målsætning om afgangsprøver for de børn, og i de fag, hvor det er en mulighed.
På ØST tror vi på og arbejder i forhold til ”Helhjertet Læring i Fællesskab”
Du kan læse mere på Østervangsskolens hjemmeside
Derudover vil du blive en aktiv medspiller i at fremme de øvrige værdier på skolen, herunder et fokus på at inddrage eleverne i deres egen læring gennem PBL (ProjektBaseret Læring)
Som pædagog i Østervangsskolens specialafdeling forventer vi, at du…
- deltager ligeværdigt i teamsamarbejde og løfter den samlede opgave i flok
- har øje for at se det bedste i eleven og er villig til at gå det ekstra skridt for eleven
- er fleksibel og villig til at justere din didaktiske og pædagogiske praksis, når der er behov for det - Hav en plan B, når plan A fejler
- har troen på, at et tæt forældresamarbejde er vigtigt for elevens trivsel og læring
- kan reflektere over egen og andres pædagogiske praksis og indgår i sparring omkring dette
- i samarbejde med teamet afprøver relevante pædagogiske tilgange for at sikre trivsel og udvikling
- kan forholde dig roligt i konfliktsituationer og ser bag om adfærd for at være nysgerrig på årsag
- har gode kommunikations- og relationskompetencer, der gør dig i stand til at indgå i samarbejde med elever, forældre, kollegaer og ledelse
Derfor skal du vælge os
- Du får mulighed for at gøre en reel forskel for børn og unge med særlige behov
- Vi arbejder målrettet med relationspædagogik, struktur og forudsigelighed i hverdagen
- Du bliver en del af et engageret og tværfagligt team med høj faglighed og stærkt kollegialt sammenhold
- Vi prioriterer faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling
- Du får indflydelse på planlægning og pædagogiske tiltag, i tæt samarbejde med kollegaer og ledelse
- Vi tilbyder et rummeligt arbejdsmiljø med humor, hjerte og ambitioner om høj faglighed
- Skolen har fokus på trivsel – både for elever og ansatte
- Du bliver en del af en afdeling i udvikling, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for elevernes læring og livsduelighed
Specialafdelingen ser i dette skoleår ind i flere spændende opgaver. Skoleåret starter blandt andet ud med et fælles kursus. Vi arbejder i fællesskab for at skabe det fundament, specialafdelingen skal stå på i fremtiden. Dette med udgangspunkt i den pædagogiske praksis i og udenfor klasserummet. Et projekt, alle medarbejdere kommer til at deltage i, med forventning om, at alle bidrager til den fælles fremtid.
Yderligere oplysninger
Er du interesseret i stillingen, kan du kontakte
afdelingsleder Allan Kirkegaard (mail allan.kirkegaard1@randers.dk / telefon 21 44 01 17) eller skoleleder Peter Nellemann (mail peter.nellemann@randers.dk / telefon 89 15 44 40) for nærmere oplysninger.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 19. august 2026.
Husk at vedlægge CV, afgangsbevis fra seminariet, udtalelser samt evt. anden relevant uddannelse.
Ansættelsessamtaler
Fredag den 21. august fra kl. 12.00
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse 1. oktober 2026.
Løn ifølge overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Østervangsskolen, Dr Boulevard, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/d06b8ee3-ade6-414e-909e-25bea7b3f36b