Lærere til specialklasserne på Østervangsskolen
Da to af vores dygtige medarbejdere går på pension og én går på barselsorlov, har vi på Østervangsskolens specialklasserække brug for tre lærere. To faste stillinger i udskolingen samt en barselsvikar i indskolingen.
I specialklasserne, som er normeret til 10 klasser, i alt 80 børn prioriterer vi en høj grad af genkendelighed i børnenes hverdag med få voksne omkring vores klasser. Derfor er det vigtigt, at du er villig til at byde ind på en bred palette af fag ud over det vi specifikt efterspørger.
Stilling 1 og 2 – Fast stilling i udskolingen (fuld tid)
Vi ønsker en faglig stærk matematiklærer som kan føre eleverne til afgangsprøve.
Derudover vil linjefag i idræt, tysk, og de naturfaglige fag generelt være en fordel.
Vi opfordrer dog til at søge uagtet fagkombination, da relationskompetencer og evnen til at strukturere er yderst vigtige.
Stilling 3 – Barselsvikariat i indskolingen (fuld tid)
Vi ønsker en lærer med linjefag svarende til de fag der undervises i på 1.-3. klassetrin.
Børnene i specialafdelingen spænder bredt ift. deres profil. Du skal således være indstillet på indenfor samme klasse at møde børn der har en bred vifte af udfordringer indenfor specifikke- og generelle funktionsnedsættelser, sproglige vanskeligheder samt socioemotionelle vanskeligheder mm.
Som lærer i Østervangsskolens specialklasserækker forventer vi at
- Du er en teamspiller der ved, at alene er det udfordrende at flytte noget.
- Du har et omfattende kendskab til special pædagogik- og didaktik.
- Du har evnen til at strukturere og visuelt planlægge en hverdag for klassen samt for de enkelte elever med udgangspunkt i deres behov.
- Du er villig til at justere din praksis når der er behov for det. Hav en plan B når plan A fejler.
- Du har et godt kendskab til konflikthåndtering med udgangspunkt i ’low-arousal-tænkningen’.
- Du har gode kommunikations- og relationskompetencer ift. elever, forældre og kollegaer.
- Du kan samarbejde på tværs af faggrupper – interne såvel som eksterne.
- Du kan bevare overblikket og forholde dig rolig i pressede situationer.
- Du ved at læring og trivsel går hånd i hånd og at begge dele er vigtige.
Vores værdisætning er ”Helhjertet læring i fællesskab”, og vi har brug for lærere, som kan hjælpe os med at leve op til det.
Du får erfarne kollegaer med en bred faglig viden, og som brænder for deres arbejde samt et ledelsesteam med solid erfaring og viden om specialområdet.
Kollegaer, ledelse og PPR vægter udvikling højt, ligesom vi vedvarende er ambitiøse i forhold til at kvalificere vores praksis, og vi forventer du som vores nye kollega har samme ambitioner.
Østervangsskolen i Randers er en kommunal folkeskole, som er privilegeret med en positiv, interesseret og aktiv forældrekreds, 75 imødekommende og engagerede medarbejdere og ikke mindst 370 læringsparate børn og unge fordelt på almenklasser fra 0.- 6. klasse og specialklasser fra 0.-10.klasse.
Du bliver en del af en skole der med udgangspunkt i vores værdisætning har særligt fokus på at inddrage børnene i deres egen læring med fokus på PBL (Projektbaseret læring).
Yderligere oplysninger
Du kan kontakte afdelingsleder Allan Kirkegaard (mail allan.kirkegaard1@randers.dk / telefon 21 44 01 17) eller skoleleder Peter Nellemann (mail peter.nellemann@randers.dk / telefon 89 15 44 40) for nærmere oplysninger.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 10. juni 2025
Husk at markere tydeligt hvilken stilling, du søger samt vedlægge CV med afgangsbevis fra seminariet og evt. andet relevant uddannelse.
Ansættelsessamtaler fredag den 13. juni fra kl. 12.00 og mandag den 16. juni 2025 fra kl. 14.00
Du kan læse mere om skolen og vores værdisætning på Østervangsskolens hjemmeside
To af stillingerne er faste stillinger på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. august 2025.
Barselsvikariatet er en tidsbegrænset stilling på 37 timer pr. uge og med tiltrædelse pr. 1. august.
Løn ifølge overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Østervangsskolen, Dronningborg Boulevard, 8930 Randers NØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/c07e5e4a-f31c-4d1d-9b61-beb1ee580dff