Bliv distriktssygeplejerske og vær med til at implementere ældrereformen i Randers Kommune

dato

Vil du arbejde med at implementere ældrereformen i praksis, skabe sammenhængende borgerforløb og udvikling i et tæt samarbejde med vores social-og sundhedshjælpere og social-og sundhedsassistenter, så er her en enestående chance

Randers Kommune er i fuld gang med at omsætte Ældrereformens værdier til praksis med fokus på borgerens selvbestemmelse, helhedspleje og sammenhæng i indsatserne.

Fra 2027 integrerer Randers Kommune sygeplejen fuldt ud i distriktet, som en del af implementeringen af Ældrereformen, ligesom der fremover vil være duo-ledelse i distrikterne.

Som distriktssygeplejerske vil du være med til at stå i front for implementeringen, og være en del af et stærkt fagligt samarbejde med kollegaer og ledelse. En af dine hovedopgaver bliver at sikre kollegaernes kompetencer, samt koordinere indsatserne ved borgerne.

Distriktet har allerede en distriktssygeplejerske som har været her i flere år, og nu søger vi hendes makker, da distriktet fremover skal have 2 distriktssygeplejersker i vores nye organisering.

I Distrikt Kristrup-Vorup søger vi derfor endnu en distriktssygeplejerske til en fast stilling, som udgangspunkt på fuld tid, og ellers kan timeantal aftales nærmere ved en samtale.

Funktionen som distriktssygeplejerske er som udgangspunkt vagtfri i weekender og helligdage. Der må forventes ca. 2 aftenvagter om måneden i forbindelse med kompetenceudvikling og følgeskab af vores faste aftenvagter.

Om os
Distrikt Kristrup-Vorup er et distrikt i udvikling med fokus på tværfaglighed, samarbejde og høj kvalitet i borgerforløbene. Som vores nye distriktssygeplejerske får du en central rolle i at koordinere, formidle og udvikle helhedsplejen i distriktet. Du får også en central rolle i forbindelse med distrikters ugentlige tværfaglige møder, hvor kerneopgaven og sammenhænge i borgerforløb er i højsæde.

Din rolle og opgaver
Du får sammen med distriktets anden distriktssygeplejerske ansvar for at styrke den faglige kvalitet, og skabe struktur, læring og sammenhæng på tværs af faggrupper.

  • Understøtte implementeringen af ældrelovens metoder og værktøjer i praksis
  • Sikre koordination og kontinuitet i komplekse borgerforløb
  • Undervise og vejlede kolleger i helhedspleje, sygepleje og dokumentation
  • Kompetenceudvikling af social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter og de ufaglærte ansatte
  • Sikre implementering og forståelse af nye faglige instrukser i distriktet
  • Fremme kvalitet og læring gennem faglig sparring og feedback i hverdagen
  • Deltage i triagering, tværfaglige møder og udviklingstiltag i tæt samarbejde med distrikts 2 distriktsledere
  • Introduktion af alle nyansatte

Vi søger en distriktssygeplejerske, der:
  • Tænker helhedsorienteret og arbejder systematisk med kvalitet i dokumentationen
  • Trives i et tæt samarbejde med kollegaer, og motiveres af at skabe udvikling sammen med andre
  • Kommunikerer tydeligt og anerkendende – med blik for relationer, og som har fokus på kommunikation gennem spejling og feedback
  • Har evne til at undervise, facilitere læring og inspirere kolleger
  • Er engageret i at bringe faglighed i spil på tværs af faggrupper
  • Har et godt overblik i en hverdag med mange bolde i luften
  • Kommunal erfaring som sygeplejerske
  • Har et godt humør, og er en holdspiller
Vil du være med fra starten af vores nye organisering, bliver du en del af en større proces. Fra 2027 er vi 2 distriktsledere, med ca. 80 - 90 medarbejdere. For nuværende har vi ind-mødested i Vorup, men forventer at skulle flytte distriktet til Kristrup, primo 2027.

Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion
  • Faglig og personlig udvikling
  • Et miljø, hvor vi arbejder for hinanden – og med hinanden, og med god og positiv energi
  • Mulighed for stor indflydelse på egen arbejdsdag
  • En stilling hvor du sammen med din ”makker” kan iværksætte relevante faglige tiltag
  • Dygtige og engagerede kollegaer

Ansættelsesvilkår
Løn-og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ved ansættelse skal der fremvises straffeattest. Tiltrædelse er den 1. november 2026, eller efter aftale. Der er også mulighed for at starte tidligere.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest søndag den 20. september 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 23. september 2026.

Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Kirsa Lanng på telefon: 29 37 20 79, eller distriktsleder Marie Luise Bach på telefon: 29 44 06 68.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr SYD Kristrup-Vorup udegruppe, Bøsbrovej, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/917976a9-0c0c-40a8-b855-a9921c0096af

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler