Bliv chef og nøgleaktør i den fysiske forandring af Randers Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Randers er i rivende udvikling, og er – i vores øjne – det mest spændende udviklingsområde i hele Østjylland. Byen vokser, landdistrikterne er fulde af liv og den grønne omstilling buldrer ind over kommunen. Vil du være med til at sætte præg på samt påvirke denne forrygende spændende udvikling, så har vi nu et job placeret helt centralt på beslutningerne, der påvirker alle borgernes dagligdag. Vores nuværende chef har nemlig efter mange års tro tjeneste ønsket af få en anden rolle i vores organisation, og derfor søger vi nu en ny Chef for Plan, Byg og Veje.

I Udvikling, Miljø og Teknik skruer vi i disse år voldsomt op for hastigheden og ambitionerne for udviklingen af Randers Kommune. Vores ambition er at sikre en accelererende befolkningstilvækst og at skabe endnu bedre fysiske rammer for det gode liv for alle borgere i Randers Kommune. Det gør vi ved at indtænke bæredygtighed i alt, hvad vi gør, lade naturen komme mere til sin ret, udvikle og planlægge for fremtidens boligtyper, sikre en høj kvalitet og service i vores myndighedsarbejde samt fortælle omverdenen om, hvilket fantastisk sted Randers er.

Hvis du gerne vil være en aktiv del af denne ambition, og du samtidig er en erfaren leder med relevant erfaring, kan du være et godt bud på vores kommende chef for Plan, Byg og Veje.

Jobbet
Som chef for Plan, Byg og Veje kommer du til at stå midt i orkanens øje i et tæt samarbejde med direktøren og den samlede ledelse for Udvikling, Miljø og Teknik. Der er tale om en alsidig stilling, hvor din primære opgave bliver at skabe en stærk myndigheds- og planlægningsorganisation, der kan understøtte og gennemføre den fysiske forandring, som Randers kommer til at gennemgå de kommende år - og samtidig anlægge et tårnhøjt ambitionsniveau.

Du bliver chef for Plan, Byg og Veje, der er vores myndighedssøjle, hvor opgaver relateret til byudviklingsprojekter, planlægning, infrastruktur, miljø, natur, landbrug mv. er placeret. Fem sektionsledere og en projektchef refererer til chefen, der er øverste chef for afdelingens ca. 140 medarbejdere.

Du bliver samtidig en del af en veldrevet og fagligt ambitiøs forvaltning, hvor der er stort fokus på den fælles kerneopgave: at gøre Randers Kommune til det bedste sted at bo og drive virksomhed - samt at trække flere til.

Centrale opgaver
Som chef for Plan, Byg og Veje bliver du det naturlige omdrejningspunkt for medarbejderne og myndighedsopgaverne på det tekniske område. Opgaven bliver at fortsætte fokusset på den smidige og tætte koordinering af myndighedsbehandlingen mellem sektionerne og ikke mindst at fortsætte med at sætte ambitionerne for Randers fysiske udvikling højt. Samtidig skal du medvirke til at realisere det store potentiale for udvikling af både by og natur i vores kommune.

Opgaverne består af følgende:

  • Ledelse af sektionslederne og anlægschefen med fokus på at skabe en stærk samarbejdende ledergruppe.
  • 1:1 sparringspartner for sektionslederne og ambitionssætter for udviklingen i kommunen.
  • Kommunikerende kultursætter, der sætter tonen for tværgående samarbejde, perspektivbytte, dialog og handlekraft blandt medarbejderne.
  • Problemknuser, der kan løse komplicerede og tværgående sager inden de går i hårdknude.
  • Implementator, der sikrer fremdrift og gennemførelse af de store projekter der skal ændre Randers fysisk i de kommende år.
  • Sparringspartner for det politiske niveau, herunder sikring af, at der udarbejdes grundige, forståelige og fyldestgørende beslutningsgrundlag for de politiske udvalg.
  • Diplomat i dialogen med udviklere, lodsejere og andre i sager, hvor der er behov for faglig pondus, menneskelig snilde og stjerner på skuldrene
  • Tæt fortrolig samarbejdspartner for direktøren i forhold til kommunens udviklingen.
  • Deltagelse i Udvikling, Miljø og Tekniks chefgruppe samt det tværgående lederforum ’G24’.

Vi søger en chef, som kan se sig selv i følgende:
  • Har indgående kendskab til myndighedsbehandlingen på det tekniske område.
  • Har solid ledelsesmæssig erfaring fra det tekniske område. Ikke nødvendigvis som leder-af-leder, men i en funktion, hvor det har været nødvendigt at lede både opad og nedad.
  • Er en dygtig og nærværende leder med store sociale evner, der kan sætte sektionsledernes og medarbejdernes kompetencer i spil.
  • Har erfaring med at navigere i det politiske rum og indtage rollen som troværdig sparringspartner for udvalgenes medlemmer.
  • Har politisk tæft og kan skabe politiske processer, hvor politikkerne sætter retning og fingeraftryk.
  • Kan fremvise konkrete resultater fra en kommunal kontekst, hvor det er lykkes at sætte og omsætte store ambitioner.
  • Vi forventer ikke, at du er ekspert på alle myndighedsområderne, men at du har tværgående fagligt overblik og kan sætte retning samt har øje for afdelingens mange forskellige fagligheder, hvordan de spiller sammen og hvornår de skal spilles ind for at løse en opgave.
  • Har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund.
  • Har solidt blik for kommunikation og vigtigheden af at fortælle om, hvad vi gør - og hvorfor vi gør det.

Som menneske er du karakteriseret ved følgende
  • Stærke relationelle evner. Det er naturligt for dig at være samarbejds- og netværksorienteret. Du bidrager til et involverende og konstruktivt samarbejdsklima og kan skabe en stærk gruppe-følelse.
  • Gode kommunikative egenskaber. Gennem din kommunikation formår du at skabe mening for både ledere og medarbejdere internt såvel som for eksterne aktører.
  • Løsningsorienteret og omstillingsparat. Du er god til at se muligheder og bygge bro mellem forskellige interesser.
  • Er nysgerrig, udviklingsorienteret og risikovillig og har modet til at udfordre det sædvanlige - også selvom det afføder kritik.
  • Som leder at være en tillidsvækkende og troværdig rollemodel, som er kendt for et professionelt, synligt og personligt lederskab. Du har en motiverende og uhøjtidelig tilgang med kort magtdistance fra medarbejder til chef.
  • Kan prioritere og være både inddragende og uddelegerende med respekt for kompetencer og ansvarsområder.
  • Har en anerkendende tilgang og har blik for de forskellige faggruppers styrker og kompetencer, som du evner at samle gennem et konstruktivt samarbejdsmiljø.
  • Et glimt i øjet og en god humoristisk sans skader heller ikke.

Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde midt i landets sjettestørste by, hvor udviklingen er ved at tage fart. Vi planlægger, udfører og understøtter den markante fysiske udvikling, som Randers er i gang med.

I den forbindelse tilbyder vi
  • et spændende og alsidigt job tæt på både det politiske niveau og praksis
  • en stærk og velfungerende chefgruppe, hvor tværgående samarbejde vægtes højt
  • en organisation, der skal gennemføre et fysiske ”ham-skifte” for at realisere den udvikling, som Randers skal igennem de kommende år
  • et tæt samarbejde med en direktør, der sætter pris på åbenhjertige drøftelser og udvikling, og som giver stort ansvar, handlerum og opbakning
  • stor mulighed for at sætte dit eget store fingeraftryk på afdelingen og på hele Udvikling, Miljø og Teknik
  • et område med mange forskellige fagligheder, et højt fagligt niveau og en dedikeret stolthed
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • at du indgår i 6-by-samarbejdet (samarbejde mellem de seks største byer i Danmark), hvor vi arbejder på at sætte en landspolitisk dagsorden på miljø- og teknikområdet
  • en arbejdsplads, der prioriterer og insisterer på balance mellem arbejdsliv og privatliv – også for ledere og chefer.

Hvad gælder for stillingen?
Du bliver chef for Plan, Byg og Veje, der er vores myndighedssøjle, og hvor opgaver relateret til byudviklingsprojekter, planlægning, infrastruktur, miljø, natur, landbrug mv. er placeret. Fem sektionsledere og projektchefen refererer til dig, der er øverste chef for afdelingens ca. 140 medarbejdere.

Du vil opleve en arbejdsplads, hvor der er fokus på at levere god service med høj faglig kvalitet – med godt humør og smil på læben. Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende arbejdsdag med en bred variation af opgaver. Og så prioriterer vi også, at vores sociale miljø understøtter et positivt arbejdsmiljø.

Læse mere om Randers Kommune på www.randers.dk og se organisationsdiagrammet her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling uden højeste arbejdstid. Du vil blive ansat i henhold til aftale om aflønning af chefer i kommuner med et lønniveau, der matcher dine kvalifikationer. Arbejdsstedet er Laksetorvet i Randers.

Stillingen ønskes besat fra 1. august 2023 eller hurtigst muligt herefter.

Vi hylder diversitet og opfordrer alle, der kan se sig i rollen, til at søge.

Vil du vide mere?
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, kan henvendelse rettes til direktør for Udvikling, Miljø og Teknik Jens Lyngborg Heslop på telefon 29 13 69 59. Alle henvendelser bliver behandlet fortroligt.

Ansættelsesprocedure og frist
Ansøgningen skal være Randers Kommune i hænde senest 18. juni 2021.

Vi afholder to samtalerunder. Første samtale afholdes 21. juni og anden samtale afholdes 28. juni. For de kandidater, der går videre til anden samtale, vil der blive lavet en personprofil. Der må påregnes tid til tilbagemelding 26. juni. Der anvendes konsulent fra Randers Kommunes HR-afdeling til denne tilbagemelding. Der vil desuden indgå en samtale med direktøren for Udvikling, Miljø og Teknik.

Ansættelsesforhold
Fuldtidsstilling.

Tiltrædelse
1. august 2023

Ansøgningsfrist
18. juni 2023 23:59

Virksomhedens oplysninger
Udvikling, Miljø og Teknik.

Kontaktperson
Direktør for Udvikling, Miljø og Teknik Jens Lyngborg Heslop på telefon 29 13 69 59.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Laksetorvet 1, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/111042

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843575

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook