Bliv centerleder på Randers største plejecenter og sæt retning for fremtidens ældrepleje

dato

I Område Vest søger vi en centerleder til Borupvænget – Randers Kommunes største plejecenter.

Vi søger en erfaren leder med stærke kommunikationsevner, et naturligt nærvær og evnen til at skabe følgeskab. En leder, der kan sætte retning, omsætte visioner til praksis og skabe resultater gennem andre.

Har du solid ledelseserfaring, og brænder du for at skabe udvikling, arbejdsglæde og værdig ældrepleje? Så har du nu mulighed for at blive en del af et ambitiøst ledelsesfællesskab, hvor medarbejdertrivsel, faglig kvalitet og borgernes livskvalitet er i centrum.

Bliv leder af et stort og levende plejecenter
Som centerleder på Borupvænget bliver du nærmeste leder for to assisterende ledere. Sammen får I ansvar for den fortsatte udvikling af plejecentret, medarbejderne og den fælles ledelsesopgave.

De to assisterende lederstillinger er under besættelse, og du får mulighed for at deltage i ansættelsessamtalerne i oktober. Dermed bliver du medskaber af det ledelsesteam, I skal lykkes med i fællesskab.

Et hus med hjerte, faglighed og fællesskab
På Borupvænget arbejder vi hver dag for at skabe et værdigt, trygt og meningsfuldt hverdagsliv for beboerne. Vi har fokus på kerneopgaven og møder mennesker med respekt for hele deres livssituation, ønsker og behov.

Vi er en dygtig, ambitiøs og tværfaglig medarbejdergruppe bestående af cirka 80 fastansatte medarbejdere med mange forskellige fagligheder samt et velfungerende afløserkorps.

Borupvænget rummer

  • 79 plejeboliger, herunder et skærmet demensafsnit
  • 24 ældreboliger med kald
  • I alt 103 boliger,

Vi har 3 stærke faglige medarbejderteams, som skaber hjemlige og trygge rammer for beboerne. Samtidig betragter vi os som ét hus, hvor vi hjælper hinanden på tværs, når behovet opstår.

Plejecentret er beliggende i naturskønne omgivelser, hvor både beboere og medarbejdere nyder nærheden til naturen. Blandt vores særlige tilbud er en campingvogn i haven, som skaber glæde, minder og oplevelser for mange af vores beboere.

Din rolle og dine opgaver
Som centerleder samarbejder du tæt med dine assisterende ledere og bliver samtidig en del af Område Vests samlede ledelsesteam bestående af 18 ledere. Du refererer til områdelederen og indgår i et ledelsesfællesskab, hvor vi deler ansvar, sparring og beslutningskraft.
Vi arbejder ud fra visionen "Sammen går vi forrest", hvor faglig ledelse, udvikling og omsætning af viden til praksis er centrale omdrejningspunkter.
Ledertrivsel har stor betydning for os. Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor vi er nysgerrige på hinanden, lytter åbent og udvikler os sammen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.

Vi forventer, at du
  • Kan varetage den daglige ledelse, drift, økonomi og udvikling af Borupvænget.
  • Arbejder strategisk og har blik for både den lokale og tværgående udvikling.
  • Kan udvikle medarbejdere, kompetencer og faglige miljøer med afsæt i beboernes behov og kerneopgaven.
  • Formår at omsætte politiske beslutninger, strategier og organisatoriske mål til meningsfuld praksis.
  • Kommunikerer tydeligt, skaber tillid og møder mennesker anerkendende.
  • Ser samledelse som en styrke og trives med at løse opgaver i fællesskab.
  • Har en sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund.
  • Har ledelseserfaring og gerne en diplomuddannelse i ledelse – eller motivation for at gennemføre den.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærke værdier og et stort engagement. Her får du mulighed for at præge udviklingen af et stort plejecenter og samtidig indgå i et velfungerende ledelsesfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

En tryg opstart
Vi ønsker at give dig de bedste forudsætninger for at lykkes. Derfor bliver du i opstartsperioden tilknyttet en erfaren centerleder, som tilbyder introduktion, oplæring og løbende sparring i både drift, ledelse og organisering.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. november 2026.
Der afholdes to samtalerunder; den 23. september og den 29. september.
Indkaldelse til samtale sendes den 21. september. Der vil være en persontest mellem de to samtaler.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og relevant dokumentation senest den 18. september 2026.

Har du lyst til at høre mere?
Du er meget velkommen til at kontakte områdeleder Marianne Høegh på telefon 29 37 20 71. Send gerne en SMS, hvis du ikke træffer hende, så bliver du kontaktet hurtigst muligt.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Omr VEST Ledelse, Parkboulevarden, 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/2a81da05-c48e-4831-b2c2-e6da4451736b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler