Vil du stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et plejecenter, hvor personcentreret omsorg, høj faglighed og stærke fællesskaber er fundamentet for hverdagen? Kan du omsætte Ældrereformens intentioner til praksis og skabe følgeskab blandt medarbejdere, pårørende og frivillige? Så er du måske den nye centerleder på Plejecenter Tirsdalen
Da vores nuværende centerleder har valgt at gå på pension efter mange år i Randers Kommune, søger vi en ny centerleder til Plejecenter Tirsdalen.
Et hus med hjerte, faglighed og udvikling
Tirsdalen er kendetegnet ved høj faglighed, stor rummelighed og en kultur, hvor døren altid går indad. Her siger vi hellere ja end nej, og vi tror på, at vi lykkes bedst gennem stærke relationer, samarbejde og respekt for hinandens forskelligheder.
Du bliver leder for en faglig gruppeleder og en stærk tværfaglig medarbejdergruppe bestående af centerterapeut, centersygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Sammen skal I sikre høj faglig kvalitet og skabe de bedste rammer for et værdigt og meningsfuldt liv for beboerne.
Vi arbejder målrettet med personcentreret omsorg, hvor den enkelte beboers ønsker, livshistorie, værdier og ressourcer er udgangspunktet for pleje, omsorg og rehabilitering. Vi tror på, at livskvalitet skabes gennem relationer, medbestemmelse og meningsfulde fællesskaber. Derfor arbejder vi aktivt med at understøtte beboernes selvbestemmelse og skabe en hverdag, der tager afsæt i det liv, de ønsker at leve.
Derudover har vi en stor og engageret gruppe frivillige, som hver dag bidrager til aktiviteter, oplevelser og fællesskaber for vores beboere. Samarbejdet mellem medarbejdere, pårørende og frivillige er en vigtig del af Plejecenter Tirsdalen identitet og en væsentlig styrke i arbejdet med at skabe livskvalitet. På centret bor vi sammen med hjemme og sygeplejen.
Din ledelsesopgave
Som centerleder får du det overordnede ansvar for drift, økonomi, personale og faglig udvikling. Du skal videreføre de mange gode traditioner og samtidig stå i spidsen for den fortsatte implementering af Ældrereformen. Det betyder, at du skal omsætte reformens visioner og nye arbejdsformer til en tydelig praksis, som skaber værdi for beboere, pårørende og medarbejdere.
I tæt samarbejde med den faglige gruppeleder, centerterapeuten, centersygeplejerskerne og den øvrige medarbejdergruppe skal du sikre, at Tirsdalen fortsat udvikler sig som et moderne plejecenter med fokus på kvalitet, selvbestemmelse, rehabilitering og personcentreret omsorg.
Det bliver blandt andet din opgave at
- Lede og understøtte den fortsatte implementering af Ældrereformen på Plejecenter Tirsdalen.
- Sikre høj kvalitet i pleje, omsorg, rehabilitering og sundhedsfaglige indsatser inden for de økonomiske rammer.
- Videreudvikle arbejdet med personcentreret omsorg, så beboernes ønsker, ressourcer og livshistorier er styrende for indsatserne.
- Skabe retning, følgeskab og sammenhæng gennem synlig og nærværende ledelse.
- Lede og udvikle den faglige gruppeleder samt understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde mellem centerterapeut, centersygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.
- Fortsætte det gode arbejde med fritidsjobbere, studerende og elever og bidrage til, at de oplever Område Syd som en attraktiv arbejdsplads, der inspirerer til både uddannelse og fremtidig ansættelse.
- Arbejde strategisk med trivsel, rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling.
- Fortsætte det gode samarbejdet med beboere, pårørende, frivillige og øvrige samarbejdspartnere.
- Understøtte udviklings-, kvalitets- og innovationsprojekter, der bidrager til fremtidens ældrepleje.
- Bidrage aktivt til kommunens samlede ledelsesfællesskab.
Vi søger en centerleder, der
- Har erfaring med ledelse og udvikling inden for ældreområdet.
- Sundhedsfaglig uddannet, og gerne med Diplom i ledelse eller lyst til at påbegynde lederuddannelse.
- Kan omsætte politiske mål og strategier til praksis sammen med medarbejderne.
- Brænder for personcentreret omsorg og ser beboernes selvbestemmelse som et grundlæggende udgangspunkt.
- Kan skabe følgeskab og engagement gennem dialog, inddragelse og tillid.
- Forstår værdien af tværfagligt samarbejde og kan bringe forskellige fagligheder i spil.
- Ser pårørende og frivillige som en vigtig ressource i arbejdet med fællesskaber og livskvalitet.
- Har blik for både drift, økonomi, arbejdsmiljø og faglig kvalitet.
- Har mod til at udvikle, udfordre og skabe nye løsninger i samarbejde med medarbejderne.
Yderligere information
Stillingen er omfattet af løn-og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for dit fagområde, og lokalaftalen for ledere på ældreområdet i Randers kommune.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen eller plejecenter Tirsdalen, kan du kontakte områdeleder Anette Eriksen på mail anette.eriksen@randers.dk eller på telefon 60 54 84 05. Du er velkommen til at sende en SMS og vi ringer tilbage til dig – du kan også få en aftale hvis du ønsker at se huset. Alle henvendelser behandles fortrolig.
Ansøgningsfrist
22. september 2026, hvor ansøgningerne skal være modtaget via vlinket 'Søg stillingen' i opslaget.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Omr SYD Tirsdalen Centerleder, R. Hougårds Vej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/63384f59-ab06-44c9-98f4-6099f28c06d4