Bliv centerleder for nyoprettet ungecenter i Randers og gør en forskel for ungdommens fremtid

dato

Vil du stå i spidsen for udviklingen af et nyt samlet ungecenter med stor politisk bevågenhed?

Kan du sætte strategisk retning, skabe stærke samarbejder og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater for unge?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet står højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye centerleder for Center for ungeindsats i Randers.

Om Center for Ungeindsats i Randers
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers etablerer et nyt, samlet ungecenter, der skal styrke den helhedsorienterede indsats for kommunens unge. Ambitionen er klar: Flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ungecentret samler kommunens indsatser inden for beskæftigelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og etablerer samtidig tværgående job- og mestringsteams i samarbejde med Socialafdelingen.

Målet er at skabe en sammenhængende indsats, hvor den unge oplever én samlet indgang til kommunen og mødes med anerkendelse, forventninger og tydelig retning.

Om Ungeløftet og Fremtidens Randers
Etableringen af Ungecentret er et centralt element i realiseringen af Fremtidens Randers og kommunens arbejde med Ungeløftet. Området har stor politisk bevågenhed, og der er ambitioner om at skabe en endnu mere sammenhængende, virkningsfuld og tværgående ungeindsats i tæt samarbejde med det omgivende samfund.

Vi tror på, at flere unge lykkes, når vi arbejder på tværs af fagligheder og organisationer, og når vi møder den enkelte unge med både høje ambitioner og den rette støtte.

Som centerleder bliver du den centrale drivkraft i at omsætte disse ambitioner til konkrete resultater og sikre, at Center for Ungeindsats udvikler sig i en sammenhængende, nytænkende og resultatskabende retning.

Om opgaven
I Center for Ungeindsats arbejder vi ud fra følgende fokuspunkter:

  • alle unge skal have mulighed for at lykkes i uddannelse, beskæftigelse og fællesskaber
  • den unge skal opleve en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
  • stærke partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere er afgørende
  • vi skaber resultater gennem tværfagligt samarbejde og udvikler løbende vores indsatser med afsæt i faglig læring og evaluering
  • beslutninger og indsatser skal være baseret på viden, data og dokumenterede resultater.

Om stillingen
Som centerleder skal du udvikle og positionere ungecenteret, så det kan levere resultater i forhold til de politiske ambitioner.

Da stillingerne afdelingsleder for beskæftigelsesindsatsen og UU også skal besættes pr. 1.10., får du ansvaret for et nyt lederteam. På den vis får du det overordnede centeransvar og rigtig god mulighed for at sætte retning, skabe sammenhæng og understøtte udviklingen på tværs af centrets indsatser.

Du får også det økonomiske ansvar for centeret og skal sikre en effektiv anvendelse af centerets ressourcer, herunder de omkring 100 medarbejdere.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for:
  • at omsætte politiske ambitioner og reformer til konkrete indsatser og varige forandringer
  • at sikre strategisk ledelse og udvikling
  • at skabe en kultur præget af læring og systematisk evaluering af centrets ydelser og resultater
  • en faglig og lovmedholdelig drift
  • at borgere mødes med ordentlighed og værdighed
  • at udvikle og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
  • stabil økonomi.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • har ledelseserfaring fra beskæftigelses- og/eller ungeområdet
  • kan skabe retning, sammenhæng og følgeskab i en kompleks organisation
  • er en dygtig relationel leder med stærke samarbejdsevner både på tværs i organisationen og i forhold til samarbejdspartnere
  • har stærke kompetencer inden for økonomistyring og faglig udvikling
  • har blik for både den enkelte unge og de overordnede mål
  • arbejder datainformeret og har fokus på kvalitet, effekt og løbende læring.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: den 1. oktober 2026
Ansøgningsfrist: den 6. august 2026
1. samtale: den 11. august 2026
2. samtale: den 20. august 2026

For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case og en personprofilanalyse.

Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • arbejdsmarkedschef Morten Skivild. Mail: mosk@randers.dk, telefon 29 34 49 33

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

JCR Udd-Ledelse, Sct. Peders Gade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f84714ae-608c-4aa1-9cc7-73af0e0e05fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet