Bliv administrativ medarbejder i sekretærteam for støtte til borgere med sansetab

dato

Vil du være en del af et engageret sekretærteam i en organisation med fokus på mennesker med hørenedsættelse og/eller synsnedsættelse? Så er denne stilling måske noget for dig

Stillingen er på 30 timer om ugen, og det drejer sig om et vikariat på 8 måneder.

Kommunikationssamarbejde Midt varetager opgaver for borgere med hørenedsættelser og/eller synsnedsættelse fra Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers kommuner.
Vi er placeret i lokaler i Randers Sundhedscenter, beliggende på Thors bakke i Randers.
Som administrativ medarbejder vil du skulle samarbejde med kollegaer med høj faglig viden.

Vi ønsker at tage godt imod de borgere, som har bestilt tid eller kommer uanmeldt hos os.
Du skal derfor kunne udvise en imødekommende kontakt med de borgere der kommer. Sekretærteamet består på nuværende tidspunkt af 2 erfarne sekretærer - som er klar til at tage godt imod dig.
Hos os er samarbejde et vigtigt element for, at vi kan lykkes med opgaverne. Det er vigtigt, at du er en ægte holdspiller.

Hverdagens opgaver er mange, men består som oftest af

  • at modtage de fremmødte borgere
  • modtage opkald fra borgere i telefontiden
  • håndtering af ferie og sygefraværsregistrering
  • ad hoc-opgaver for konsulenterne og afdelingsleder

Vi tilbyder
  • et udfordrende og varieret job
  • imødekommende og hjælpsomme kolleger
  • et godt arbejdsmiljø i en velfungerende afdeling med åbenhed
  • en udfordrende og uforudsigelig hverdag

Vi ønsker at du
  • har relevant erfaring og interesse for området
  • har gode og konstruktive samarbejdsevner
  • kan bevare overblikket i pressede situationer
  • er mødestabil, fleksibel og robust.

Yderligere, hvis du har humor og et godt humør, er det absolut ingen hindring.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi er som udgangspunkt åbne for at skabe ansættelse på fuldtid. Hvis du ønsker dette, så giv gerne udtryk for det i din ansøgning.

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Sundhedschef Christina Breddam på mail: christina.breddam@randers.dk

Ansøgningsfrist
Søndag den 23. marts 2025 kl. 23.59
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 15.

Tiltrædelse
1. maj 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Kommunikation Visitation, Biografgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/4a6ea0f5-b490-48b1-8c09-0aca1ef0717d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook