Bliv administrativ dokumentationsansvarlig i sundheds- og socialfagligt børneteam med din sygeplejefaglige baggrund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Administrativ dokumentationsansvarlig med sygeplejefaglig baggrund 

I Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam søger vi til hovedkontoret en sygeplejerske til en stilling, hvor det vigtigste er at vores nye kollega har erfaring med sufficient sundhedsfaglig dokumentation og har flair for at kunne videreformidle den til medarbejdere, der arbejder på distance. Vi står netop over for at skulle udskifte vores eksisterede journalsystem, så du vil derfor få ansvar for dokumentationen og der vil være gode muligheder for at påvirke den retning, systemet skal fungere i. Kender du til systemer som Sofus, Heretask, Cura eller lignende, vil det være en fordel, men ikke et krav. 
En anden vigtig del af jobbet består i løbende at sikre, at medicinregistreringen i alle vores indsatser er opdaterede i vores system. Du vil lige ligeledes komme til at være ansvarlig for vores generelle instrukser i virksomheden. 

 

Arbejdsopgaver vil primært være: 

  • At sikre en sufficient dokumentation på alle indsatserne i virksomheden 
  • Ajourføring af medicin fra FMK 
  • Opdatering og udarbejdelse af procedurer 
  • Undervisning og oplæring af medarbejder, både i mindre og større forsamlinger 
  • Sikre at nye vejledninger fra sundhedsstyrelsen eller anden styrelse bliver implementeret 

Vi forventer at:  

  • Du er uddannet sygeplejerske 
  • Du har relevant erfaring 
  • Du er dedikeret og har gode kommunikative evner, både skriftligt og mundtligt 
  • Du kan være rammesættende på en sikker og empatisk måde 
  • Du er struktureret, har et godt overblik og har lyst til at tage initiativ 
  • Du er detaljeorienteret 
  • Du arbejder sikkert i Office-pakken og navigerer ubesværet i flere systemer på en gang 
  • Du har en professionel indstilling og fremtoning 
  • Du er en loyal og stabil medarbejder 

Vi tilbyder:  

  • Ansættelse i en virksomhed med en uformel tone  
  • Tryghed og stabilitet  
  • Faste arbejdstimer på hverdage mellem kl. 8-16 (eventuelt deltid) 
  • Et godt og balanceret arbejdsmiljø på et mindre kontor, hvor din trivsel er i fokus 
  • Dedikerede og gode kollegaer 
  • Et spændende arbejde med tæt sparring med teamlederne 

 

Det er vores job at skabe tryghed 

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam er en landsdækkende virksomhed, som leverer en bred vifte af sundheds- og socialfaglige ydelser. Vi er specialiserede i at arbejde med børn og unge med særlige behov og tilbyder skræddersyede løsninger i familiers eget hjem. 

Vi tror på, at børn har bedst af at blive behandlet i hjemmet. Hjemmet giver tryghed og ro og det giver familien mulighed for at være familie og have en hverdag. Vores mål er at skabe trygge rammer for barnet og familien, da det kan være grænseoverskridende at skulle have hjælp i hjemmet. Derfor vægter vi også højt, at vi integrerer os i deres hverdag på en respektfuld måde, som tillader, at de kan leve det familieliv, de ønsker. 

 

Løn og ansættelsesforhold 

Vi søger en dygtig medarbejder på del- eller fuldtid. 

Funktionærloven er gældende for ansættelsesforholdet.  

Løn efter kvalifikationer.  

Tiltrædelse snarest. 

  

Er det dig, vi mangler på teamet 

Send os din ansøgning og CV på mail til job@boerneteam.dk.  

Skriv venligst i emnefeltet hvilken stilling, du søger. 

Som en del af vores ansættelsesproces vil vi løbende indkalde kvalificerede ansøgere til samtale. Hvis rette kandidat findes inden den officielle ansøgningsfrist udløber, vil opslaget blive afsluttet.  

Samtalen afholdes på vores kontor i Randers. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder og assisterende daglig leder Maja Tind på tlf. 2133 9292 på alle hverdage mellem kl. 8-16. 

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside www.boerneteam.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (15-36 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Det Sundheds- og Socialfaglige Børneteam ApS, Biografgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6118265

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook