Barselsvikar søges til travl hjerteklinik med fokus på skrivning og opfølgning

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Da endnu en af vores kolleger går på barsel – ja, der er noget i vandet på Hjerteklinikken – så søger vi en vikar, som vil være en del af teamet det kommende år.

Hjerteklinikken består lige nu af 8 dygtige og engagerede kvinder –  6 lægesekretærer, en sundhedsadministrativ koordinator og en kontorassistent – 3 af ovenstående er på barsel lige nu.

Vi har et meget højt flow i klinikken og der er mange notater hver dag, så du skal kunne trives i en travl hverdag. 

Vi søger en barselsvikar, som skal have fokus på skriv og dertilhørende basalt opfølgningsarbejde med booking og sætte patienter på diverse huskelister. Som udgangspunkt vil du ikke skulle indgå i de andre arbejdsrul, vi har på klinikken.

Hjerteklinikken er en del af en stor Medicinsk Afdeling, hvor vi er stolte af vores kultur. Vi vægter, at vi har et arbejdsliv, hvor vi er glade for at gå på arbejde, og hvor vi alle tager ansvar for vores arbejdsopgaver. Vi er omhyggelige og stolte af vores høje kvalitet. Vi er bevidste om, at kravene til os hele tiden intensiveres, og derfor opfordrer vi til kontinuerlig kompetenceudvikling og uddannelse.

Samtidig er det vigtigt, at vores arbejdsliv og privatliv er i balance. Vi forsøger derfor at være fleksible, så vores opgave løses, men også så der er rum til at tage hensyn til hinanden.

Vi søger en barselsvikar, der:

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
  • Er fortrolig med EPJ
  • Er en hurtigskriver og vild med at skrive notater
  • Har kendskab til UBR og registrering af dette
  • Er mødestabil
  • Er robust
  • Har en positiv indstilling
  • Ser sig selv som en del af en helhed og aktivt vil bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Befinder sig godt i en travl hverdag
  • Kardiologisk erfaring er et plus

 

Vi kan tilbyde:

  • En afdeling i konstant udvikling
  • Kompetente og hjælpsomme kolleger
  • En afdeling med muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi har kontinuerlig fokus på trivsel
  • En afdeling, hvor kompetenceudvikling og uddannelse vægtes højt
  • En afdeling, hvor lægesekretærerne værdsættes
  • Mulighed for motion i arbejdstiden i form af kontorcykler, vippebræt og stepmaskiner
  • Introduktionsprogram, så du bliver klædt på til dine arbejdsopgaver
  • Mulighed for hjemmearbejdsdag efter aftale
  • Flekstidsordning
  •  

Har du lyst til at besøge afdelingen, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Anne Douma på tlf. 78421605 eller på mail annevand@rm.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Der må påregnes vagtarbejde i begrænset omfang – på nuværende tidspunkt drejer det sig om en time ekstra en fredag ca. 2 gange om året og helligdagsvagter, man selv byder ind på.

Passer ovenstående på din profil, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

Stillingen er et barselsvikariat. Som udgangspunkt fuld tid, men timeantallet kan vi tale om.

 

Ansøgningsfrist d. 20. juni 2024.

 

Samtaler forventes afholdt mandag d. 24. eller tirsdag d. 25. juni.

 

Start snarest muligt eller efter aftale.

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065046

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook