Skal du være vores nye kollega?
Vi søger en barselsvikar til vores mellemform på 37 timer. Du brænder for det specialpædagogiske område og vil sammen med dine kolleger sætte tydelig retning for elevernes udvikling og læring. Vi ønsker os, at du er linjefagsuddannet i matematik eller dansk og du må gerne have erfaring fra mellemformer eller andre specialiserede tilbud.
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2026, og vikariatet er frem til den 25. juni 2027.
Du vil blive en del af et team, hvor der er et tæt samarbejde med de øvrige lærere og pædagoger i mellemformen. Desuden samarbejdes der tæt med de respektive lærere og pædagoger i elevernes stamklasser.
Søndermarkskolen er en 3 og 4-sporet folkeskole med grundskole for ca. 550 elever fra 0.-6. klasse. Vi er en almindelig folkeskole for alle elever i distriktet med fokus på faglighed, trivsel og et godt læringsmiljø.
Et af vores indsatsområder er det gode stilladseret læringsmiljø, co–teaching med fagfagligt samarbejde samt fokus på undervisning og differentiering, der imødekommer elevernes forskellighed.
Vi arbejder tydeligt og transparent med klassernes læringsmiljø, hvor der på tværs af årgange, klasser og fag arbejdes ensrettet med tydelige stilladser for alle elever på Søndermarkskolen.
Vi kan tilbyde dygtige og samarbejdende kollegaer og gode rammer for undervisning både indenfor og udenfor, hvor der er plads og tid til sparring og refleksion.
Hvorfor os
- Fordi skolen er en god arbejdsplads i udvikling
- Fordi vi er imødekommende, fleksible og arbejdsomme
- Fordi vi tager fat om udfordringer og er løsningsorienteret
- Fordi vi vil, at Søndermarkskolen skal være en endnu bedre skole
- Fordi vi vil, at alle elever trives og udvikler sig
- Fordi vi gør det vi siger, og er tydelige i det vi gør.
Hvorfor dig
- Fordi du brænder for dit job, og smiler undervejs
- Fordi du er faglig velfunderet, stærk i relationskompetence og en dygtig tydelig klasserumsleder
- Fordi du er synlig og skaber gode samarbejdsrelationer både internt, med forældre og øvrige samarbejdspartnere
- Fordi du har god pædagogisk indsigt og gerne bidrager med løsninger
- Fordi du tør være eftertænksom og i tvivl
- Fordi du kan være rolig og velovervejet - også nå det “blæser”
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ønsker du yderligere informationer,
kan du kontakte skoleleder Trine Vasegaard på telefon 21 48 90 21.
Ansøgningsfrist
17. juni 2026.
Samtaler forventes afholdt den 22. juni 2026
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Søndermarkskolen, Skanderborggade, 8940 Randers SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/91db8ad9-7d7a-44e7-a3eb-998bd51b82e4