Babysalmesang i Johanneskirken

Profilbillede
dato

Onsdag den 30. marts kan du og baby komme til hyggeligt arrangement med babysalmesang. Der vil være fokus på oplevelser for både øjne og ører, men også på nærvær og hygge.

Onsdag formiddag kan hurtigt blive langt sjovere for både store og små. I Johanneskirken finder du et spændende tilbud – ikke alene til mor eller far og baby, men også et tilbud, der byder bedsteforældre-baby kombinationen velkommen.

Babysalmesang er henvendt især til babyer i alderen 2-12 måneder. Sangen vil sætte fokus på det, der kan høres. Og de mindste vil også få oplevelser til øjet. 

Hygge og nærvær

Er du på barsel eller passer baby? Så kan denne formiddag let blive en god oplevelse – ikke alene for dig som voksen i selskab med andre i samme båd, men også en formiddag med fokus på nærvær.

Du behøver ikke være verdensmester i skønsang – mød blot op og hyg med din baby og andre fremmødte. Her kan du tilmed være heldig at finde nye venskaber. 

Der er tilmelding til kirke- og kulturmedarbejder Dorthe Adamsen. Hele herligheden begynder kl. 10.30 i Johanneskirken, Vorup Boulevard 29, 8940 Randers.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook