Arkæologisk museumsinspektør til Museum Østjylland

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et kompetent team af arkæologer, der sammen løser ofte komplekse opgaver i et givende og tværgående fagligt miljø?

Museum Østjylland søger en arkæolog, der sammen med museets øvrige medarbejdere kan bidrage til det arkæologiske områdes faglige udvikling både inden for den gravende arkæologiske virksomhed såvel som inden for forskning i og formidling af arkæologiske emner.

På Museum Østjylland er vi stolte af vores høje kvalitet, vores stærke lokale tilknytning og et internationalt udsyn. Ikke mindst er vi stolte af vores kollegaer, som med mange forskellige fagligheder alle brænder for at gøre Museum Østjylland til det bedst mulige museum. Sammen har vi skabt en ny strategi, der blandt andet handler om bæredygtighed, socialt ansvar og om at sikre en fortsat høj faglig kvalitet gennem stadig faglig udvikling.

Vil du være med og blive en del af et kompetent team af arkæologer, der sammen løser ofte komplekse opgaver i et givende og tværgående fagligt miljø, så er det måske dig, vi søger.

Om os
Museum Østjylland er et af landets største lokalhistoriske museer. Det geografiske ansvarsområde dækker Randers, Syddjurs og Norddjurs Kommuner, et område med enestående arkæologiske lokaliteter og miljøer af national betydning. Der er tale om et område med meget forskellige landskabstyper, hvilket stiller store krav til arkæologien, når det handler om at belyse sammenhængene i menneskets udnyttelse af landskabet samt udviklingen og teknologien i samfundet gennem tiderne.

Som museumsinspektør kommer du til at arbejde med administrativ sagsbehandling i forbindelse med varetagelse af den bygherrebetalte arkæologiske virksomhed, herunder bygherrekontakt, budgetlægning, regnskab samt dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Du kommer til at deltage i udgravninger inden for museets arkæologiske ansvarsområde, får mulighed for at forske i et enestående kildemateriale og for at formidle forskningsresultaterne og dit arbejde i øvrigt.

Vi tilbyder dig 60 engagerede og dygtige kollegaer, en arbejdsplads i udvikling og spændende udfordringer med plads til selvstændighed. Du vil komme til at arbejde på et visionært museum med muligheder for selv at sætte dit præg på hverdagen og museets aktiviteter og udvikling.
Museum Østjylland er særligt interesseret i arkæologer med erfaring og interesse inden for forhistorisk arkæologi, og som har lyst til at være med til at udvikle museets faglighed indenfor denne periode.

Vi har et ønske om at opkvalificere museets arkæologer på GIS fronten. Du kommer til at indgå i denne omstilling og videreudvikling af museets arkæologiske it-kompetencer i forbindelse med registrering og analyse af arkæologiske udgravninger samt til sagsbehandling.

Museum Østjylland er til stede i Randers, Grenaa og Ebeltoft. Det arkæologiske team dækker Norddjurs, Syddjurs og Randers kommuner og har i de senere år foretaget ca. 40 arkæologiske forundersøgelser/ undersøgelser om året.

Jobbet
Stillingsbetegnelse: Museumsinspektør

Organisatorisk indplacering: Inspektøren ansættes i museets afdeling for Arkæologi og referere til afdelingens overinspektør, som refererer til museumschefen.

Tjenestestedet er som udgangspunkt Museum Østjylland i Randers. En del af arbejdstiden kan forventes at skulle tilbringes i museets øvrige lokationer i Grenaa og Ebeltoft.

Stillingens indhold
Som museumsinspektør i museets arkæologiske team skal du

  • indgå i museets varetagelse af kap. 8 arbejdet i såvel byggesagsbehandling, lokalplansarbejde mm. og rådgivning af bygherrer som administrativ opfølgning
  • deltage i og lede udgravninger i hele museets ansvarsområde
  • udføre undersøgelser, forskning og formidling
  • arbejde tæt sammen med andre faggrupper på museet og med museets mange samarbejdspartnere
  • varetage projektstyring af arkæologiske undersøgelser og gå strategisk til værks
  • være med til at publicere kap. 8 gravninger

Personprofil
Faglige kompetencer og erfaringsgrundlag
  • Cand. mag, mag. art eller ph.d. i arkæologi
  • Solid erfaring med arkæologisk gravearbejde og gerne som udgravningsleder
  • Interesse for og erfaring med forhistorisk arkæologi
  • Interesse for og gerne erfaring med administration af Museumslovens kap. 8
  • Indgående kendskab til opmåling med GPS (Trimble), GIS (Qgis og evt. MapInfo) samt 3D modeller/fotogrametri (AgiSoft)
  • Flair for IT og interesse for ny teknologi i arkæologi
  • Bred erfaring med museumsarbejde og formidling
  • Blik for den gode historie samt evnen til at udvikle denne gennem din forskning
  • Vi ser gerne, at du har dokumenterede forskningskvalifikationer enten i form af en Ph.d. eller fagfællebedømte publikationer
Personlige kompetencer
  • Du er ansvarsbevidst, pligtopfyldende og følger tingene til dørs
  • Du værdsætter høj kvalitet i opgaveløsningen
  • Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Du kan arbejde såvel selvstændigt som i team og formår at håndtere flere opgaver sideløbende
  • Du udviser fleksibilitet og trives godt i samarbejde med andre
  • Du er systematisk og bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Du er en holdspiller, som vil være med til at udvikling vores faglige team

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2024 eller snarest herefter.

Ansøgning og kontakt
Ansøgningsfrist 19. november 2023. Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Læs mere om museet på www.museumoj.dk

Har du spørgsmål til stillingen eller til Museum Østjylland, er du velkommen til at kontakte leder af Arkæologi Benita Clemmensen på telefon 41 10 80 04.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Museum Østjylland, Stemannsgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932658

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook