Ambitiøs, erfaren og anerkendende leder der brænder for drifts- og personaleledelse

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Drives du af at sætte retning, og opnå fastsatte mål sammen med andre? Evner du at inspirere dine medarbejdere til løbende udvikling og optimering af opgaver og processer? Og vil du bidrage til udviklingen af den offentlige gældsinddrivelse? Så er det måske dig, vi søger.

Til en etableret enhed med erfarne medarbejdere søger vi en leder, der med engagement kan skabe fagligt og kollegialt sammenhold, og som med overbevisning kan sætte rammer og retning, så de fastsatte mål opnås i tæt samarbejde med både medarbejdere og lederkollegaer.

I Gældsstyrelsen har vi ansvaret for at inddrive gæld til det offentlige. Det er en opgave, der har stor samfundsmæssig betydning, og hvor du bidrager til at opretholde retssikkerheden og den danske velfærdsmodel. Vi er ambitiøse, og vi bestræber os altid på at kombinere den højeste faglighed med den største forståelse for menneskers omstændigheder.

Lederprofil med fokus på driftsstyring og personaleledelse
Du bliver leder for en enhed af erfarne medarbejdere, der blandt andet varetager sagsbehandling i relation til tilsigelser, telefonvejledning, forberedelse af udlægssager samt udgående fogedforretninger. Samme typer af opgaver løses i andre enheder i Gældsstyrelsen, hvorfor det er vigtigt, at opgaverne løses i tæt samarbejde med kollegaer i både Middelfart, Randers, Thisted og Roskilde. Du skal derfor kunne understøtte en kultur, hvor (virtuelt) samarbejde er en styrke til både at løse opgaverne, opnå fælles mål og sikre løbende udvikling.

Fordi Gældsstyrelsens afgørelser kan have væsentlig betydning for borgere og virksomheder, lægger vi stor vægt på dyb faglighed hos medarbejderne og høj kvalitet i opgaveløsningen. Du skal derfor løbende kunne tilegne dig ny viden på relevante områder og bringe det ind i dine opgaver, ligesom du skal kunne motivere til samme udvikling hos dine medarbejdere.

Fundamentet for høj kvalitet er korrekt og rettidig opgaveløsning, og derfor er drifts- og produktionsstyring en væsentlig del af lederopgaven, hvor du vil opleve at vi løbende følger status og drøfter korrigerende handlinger. Du har derfor forståelse for og erfaring med driftsstyring, og derved har du gode forudsætninger for at varetage det daglige ansvar for personale, planlægning og prioritering af opgaver.

Din fornemste opgave som leder bliver at understøtte dine medarbejdere bedst muligt ved at sikre faglig sammenhængskraft og skabe resultater. Derudover bliver dine opgaver:

  • Personaleledelse; herunder 1:1, medarbejdersamtaler, enhedsmøder, trivsel, opfølgning mv.
  • Driftsstyring; herunder sikre stabil og effektiv drift med høj faglighed i fokus
  • Fungere som katalysator for udvikling og optimering på enhedens opgaver og sikre koordinering til øvrige opgaver og ansvarsområder
  • Understøtte udmøntningen af den strategiske retning og Gældsstyrelsen mål; bl.a. ved at skabe sammenhæng mellem overordnede strategier og opgaverne i enheden
Dine kvalifikationer:
Vi søger en stærk og anerkendende lederprofil med en relevant uddannelse eller baggrund, der har lyst til at sætte sig ind i gældsinddrivelsens regler og retningslinjer, og som samtidig:

  • Motiveres af en god balance mellem driftsstyring, optimering og personaleledelse
  • Sætter en ære i at skabe fremdrift og synliggøre det via struktureret opfølgning og afrapportering
  • Formår at skabe overblik i det komplekse og have styr på de vigtige detaljer
  • Har en afklaret, men udviklende tilgang til lederrollen, så du kan være anerkendende, tydelig og autentisk
  • Er udadvendt, kommunikerende og søger samarbejde på tværs
  • Involverer medarbejderne og uddelegerer opgaver, så medarbejderne udvikles og derved leverer de bedst mulige resultater
  • Evner at varetage den løbende styring og planlægning i enheden samt at identificere de fremtidige kompetencebehov og sikre den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere
  • Byder proaktivt ind og tager ansvar for gennemførelsen af opgaver, der involverer flere enheder, og gavner det fælles mål
Det er vigtigt for os, at du ønsker at være en aktiv del af et stærkt fællesskab.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har et solidt kendskab til reglerne om offentlig forvaltning. Vi forventer, at du har erfaring som leder, og ser gerne, at denne er opnået i en større (måske politisk) organisation.

Du vil i dagligdagen referere til underdirektøren for Fagområde Virksomheder.

Bliv en del af et stærkt fællesskab
I fagområdet Virksomheder bliver du en del af en nyetableret ledergruppe, der med stor ledelsesmæssig erfaring og organisationskendskab vil understøtte dig i den indledende stejle læringskurve, og herefter vil stå klar til gensidig sparring på alt fra driftsstyring og faglig viden til ledelsesdilemmaer.

Derudover arbejder vi tæt sammen i Gældsstyrelsen, hvor du vil opleve at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden. Vores kultur er båret af ordentlighed, ansvarlighed og et stærkt kollegialt sammenhold.

Atmosfæren er uformel, og vi har fokus på sparring, da vi mener, at det er nøglen til at lykkes.

Vi har fleksible arbejdsvilkår i en organisation med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Kan du se dig selv i stillingen, så send os din motiverede ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest den 23. februar 2024. Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Ønsker du at vide mere om stillingen eller ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Ulrik Pedersen på tlf. 72 38 84 44.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 29. februar 2024. Hvis du går videre, skal du sætte tid af til en personprofilanalyse og en logiktest, hvorefter 2. samtale forventes afholdt den 15. marts 2024.

Tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale.

Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige samt indhenter 2 reference og straffeattest.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet vil være Toldbodgade 3, 8900 Randers C.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Randers, Toldbodgade, 8900 Randers C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986187

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook