Allround bogholder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du flair for tal, og motiveres du af forskelligartede arbejdsopgaver? Er du god til at holde overblik, og kan du arbejde selvstændigt? Og har du samtidig en solid erfaring med det brede bogholderi? Så er det måske dig, vi leder efter.

På vegne af Nordhavn Power Solutions A/S søger Randstad en bogholder til en fast stilling.

om nordhavn power solutions
Nordhavn Power Solutions A/S er en specialiseret leverandør af produkter, koncepter og service til stort set enhver power-løsning. Hvad enten det drejer sig om store, komplekse totalløsninger eller hurtig installation af reservedele, leverer de altid det ypperste.

Nordhavn Power Solutions A/S har aktiviteter over hele verden og er repræsenteret i Norden, Østeuropa, Tyrkiet og Asien. De har hovedsæde i Randers SV og beskæftiger her 43 medarbejdere i forskellige funktioner.

om stillingen
Med reference til virksomhedens CFO bliver du en del af en mindre økonomiafdeling bestående af CFO, dig og en studiemedhjælper. Du vil få ansvaret for det daglige bogholderi, og dine arbejdsområder vil spænde bredt på tværs af økonomifunktionen.
Du vil være en central rolle i økonomiafdelingen i dagligdagen og have en hovedrolle i forbindelse med måneds- og årsafslutninger. Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. følgende:

  • Debitorstyring, herunder registrering af indbetalinger samt rykkerprocedure og fakturering på projekter
  • Kreditorstyring, herunder afstemninger, bogføring og registrering
  • Bogføring af ind- og udbetalinger
  • Momsafregning, bankafstemninger og rejseafregninger
  • Lønkørsel for månedslønnede
  • Måneds- og årsafslutning
  • Ansvarlig for momsindberetninger og kommunikation med diverse myndigheder
  • Skriftlig kommunikation med diverse kunder og leverandører
  • Ad hoc-opgaver

Udover økonomiopgaverne vil der desuden også foreligge en række HR- og administrative opgaver såsom ansættelseskontrakter, oprettelse af medarbejdere, udlæg m.m.

kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er uddannet inden for bogholderiet og har en praktisk, bred erfaring inden for allround bogholderi/regnskab. Som person tager du ansvar og arbejder selvstændigt og struktureret med dine opgaver. Du sætter en ære i at nå dine deadlines og går ikke på kompromis med kvaliteten. Du er robust og kan holde hovedet koldt i travle perioder, mens du bevarer den positive indstilling. Du er desuden serviceminded og har lyst til at være en del af fællesskabet.

Virksomheden anvender flere forskellige IT-systemer, og særligt erfaring med Visma og Proløn vil være en fordel. Det er i den forbindelse essentielt, at du er åben for forandringer og har en lyst til at sætte dig ind i nye opgaver og til at optimere arbejdsgange.

Da en stor del af virksomhedens kunder er engelsktalende, er der desuden essentielt, at du kan begå dig på engelsk både skriftligt og mundtligt.

der tilbydes

  • En konsolideret virksomhed med grøn omstilling i fokus (du kan bl.a. lade gratis på kontoret, hvis du kører el-bil)
  • At blive en del af en flad organisation med en familiær kultur og personligt ansvar
  • Godt og professionelt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor man har respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer
  • Et team af motiverede og entusiastiske kolleger, som altid har det sjovt


Virksomheden tilbyder desuden en række attraktive personalegoder såsom sundhedsforsikring, frokost- og frugtordning, mulighed for hjemmearbejde, arbejdstelefon, fleksible arbejdstider m.m.

Derudover har de en personaleforening med stor opbakning, som ofte planlægger diverse arrangementer. Her kan nævnes padelturneringer, fisketure, gokart, julefrokost, sommerfest, strikkeklub og meget mere.


Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Løn tilbydes efter kvalifikationer og forhandles individuelt.

ansøg
Lyder ovenstående som noget for dig, så klik på "Ansøg", og vedhæft dit CV og din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, hvorfor du anbefales at ansøge snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Mie Larsen på tlf. 29 29 31 24

Denne proces varetages af Randstad, og alle henvendelser bedes rettet hertil.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

RANDSTAD A/S, Bredskifte Allé, 8210 Aarhus V

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912451

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook