Vi søger lige nu aftenvagter til vores afdeling i Randers, hvor vi varetager privat hjemmepleje samt tilbyder borgerne mulighed for at tilkøbe ekstra ydelser.
Afdelingen startede op i februar 2026, så vi er et nyt team, og du kan derfor være med til at sætte dit præg på vores kultur og det faglige fundament, vi skal stå på.
Da vi er så nye, må der forventes en del fleksibilitet i forhold til vagterne. Dog vil der blive taget udgangspunkt i dine ønsker, så arbejdsliv og privatliv balancerer. Det forventes pt. at være aftenvagt, der går ind i nattevagt, samt at man har standbyfunktion efter vagten.
Vi har brug for fagligt dygtige kolleger for at sikre den fortsatte tværfaglige dialog. Vi er så småt i gang med at implementere den nye ældrelov, og som kommunen får sat borgerne i forløb, vil vi arbejde mere indgående hermed.
Du kan forvente en arbejdsplads med rig mulighed for faglig udvikling. Som aftenvagt forventes du at kunne arbejde selvstændigt, og du vil på sigt arbejde i aftenvagt, hvor der er mulighed for indflydelse på både arbejdstid og rul.
Tænk på en arbejdsdag, hvor du bruger størstedelen af din tid på at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i deres eget hjem. Her hjælper du med daglige behov og opbygger relationer, der gør en positiv forskel i deres liv. Lyder det som noget for dig? Hvis ja, så læs videre – måske er du Carelink Plejes nye kollega.
Hvorfor vælge Carelink Pleje som din nye arbejdsplads?
- Du træder ind i en vigtig rolle, hvor du bidrager til at skabe tryghed og omsorg i borgernes hverdag. Hos Carelink Pleje får du mulighed for at sætte dit præg på den lokale hjemmepleje og den måde, vi skaber livskvalitet for mennesker på.
- Du kommer tæt på de borgere, vi hjælper. Med din faglige ekspertise og omsorg kan du gøre en mærkbar forskel i deres liv. Sammen med borgerne finder du løsninger, der passer til deres individuelle behov og ønsker.
- Du bliver en del af et stærkt fællesskab med kollegaer, der brænder for omsorg og nærvær. Vi støtter hinanden, sparrer om udfordringer og fejrer de succeser, vi skaber sammen. For os er samarbejde nøglen til at lykkes – hver dag.
- En fleksibel arbejdsplads, hvor vi forstår, at livet skal hænge sammen. Har du brug for en løsning, der matcher din hverdag, finder vi ud af det sammen. Vores værdier er initiativ, omtanke, fællesskab og nr. 1 i service – det gør os til en arbejdsplads, der tager hensyn til dig som menneske.
For at være en succes i stillingen er det vigtigt:
- At du er uddannet social- og sundhedsassistent evt. social- og sundhedshjælper
- At du har kendskab til Nexus. Det er en fordel, men ikke et krav
- At du kan arbejde selvstændigt, men også trives i et fællesskab, hvor vi løfter i flok og leverer service på højeste niveau
Hos Carelink Pleje er vores mission klar: "Vi skaber rammerne for livskvalitet og et værdigt liv" – og vi søger en medarbejder, der brænder for at bidrage til dette hver dag
Hvad får du mere ved at arbejde hos Carelink Pleje?
• Aftaler og overenskomst: Vi følger overenskomsten med FOA og KA Pleje, så du kan være tryg ved, at dine arbejdsforhold er ordentlige og fair.
• Sammenhold: Personaleforeningen arrangerer forskellige aktiviteter, som du kan deltage i og opbygge stærke relationer med dine kollegaer.
• Ansættelse: På sigt ansættes du i aftenvagt, men i opstarten vil du forventeligt arbejde en halv aftenvagt, der går ind i en halv nattevagt, med standby efter vagten.
Ansættelsessamtalerne bliver afholdt løbende på Carelink Plejes kontor på Haraldsvej 60E.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mette Andersen på mail: meta@carelink.dk eller telefon 31910114.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
Løbende
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Carelink Pleje - Randers, Haraldsvej, 8960 Randers SØ
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c8eabe26-2d03-46e0-a236-0989141a7fb2