Afdelingslæge til udvidelse af håndkirurgisk sektor på Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling som afdelingslæge i håndkirurgisk sektor ved Ortopædkirurgisk Afdeling er ledig til besættelse pr. 1.8.2024 eller snarest muligt efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

I Randers kan og vil vi gøre en indsats for at sikre behandling i offentligt regi for flest mulige håndpatienter. Du får en væsentlig rolle i vores ønske om at øge patientantallet.
Stillingen ønskes besat med en speciallæge med ønske om at specialisere yderligere sig inden for skopisk og åben håndkirurgi.

Du skal kunne varetage selvstændige operationslejer i LA og GA. Vi vil stille supervision og yderligere oplæring til rådighed.

Ansøger skal have lyst og evne til både at udføre kirurgisk behandling af høj kvalitet og samtidig deltage i den fortsatte udvikling af håndkirurgien på afdelingen i tværfagligt samarbejde.
Vi ønsker en kollega med faglig stolthed og lyst til uddannelse af yngre læger, sygeplejersker og andet personale. Du skal have lyst til både at være kirurgisk ekspert og en god kollega - vi sætter pris på en uformel omgangstone og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet, så afdelingen kan være en god arbejdsplads for alle ansatte.

Vi forventer derudover

- at du deltager i forskning og udvikling

- at du deltager i kvalitetssikring og arbejde med patientsikkerhed

- at du deltager i undervisning af lægestuderende

- at du gerne vil supervisere og uddanne yngre læger på daglig basis

- at du deltager i vores ambulante funktion i Grenå

Vi tilbyder

- grundig håndkirurgisk oplæring, herunder WALANT teknik

- velfungerende dagkirurgisk operationsgang

- velfungerende klinik inklusiv LA-operationsfaciliteter

- en rigtig god afdeling med en dynamisk lægestab

- en flad ledelsesstruktur med mulighed for at få indflydelse

Sygehuset har traumemodtagelse med ortopædkirurgisk bagvagt i døgndækkende tilstedeværelse som traumeleder. Stillingen indgår i 12-skiftet bagvagt.


Om Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgisk Afdeling består af en lægestab på 33 læger, heraf 17 speciallæger. 1 overlæge er uddannelsesansvarlig ledende overlæge og afdelingen har 2 kliniske lektorer ved Aarhus Universitet. Vi har KBU-læger, introlæger og HU-læger i uddannelse.

Håndsektoren består aktuelt af 2 overlæger og 2 afdelingslæger.

Afdelingen varetager hovedfunktion inden for fagområderne håndkirurgi, traumatologi og hofte/knæalloplastikkirurgi samt regionsfunktion indenfor fod/ankelkirurgi og skulder/albuekirurgi. Idrætskirurgi foregår i samarbejde med Viborg.

Afdelingen omfatter ambulatorium, sengeafdeling og sårklinik. Operationer foregår på OP, dagkirurgisk og i ambulatoriet. Afdelingen har det lægefaglige ansvar for Skadestuen.

Afdelingen har fælles afdelingsledelse i overafdelingen Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv og har dermed 2 cheflæger for hhv. ortopædkirurgi og anæstesi samt 1 chefsygeplejerske.


Se nærmere om Regionshospitalet Randers og afdelingen

på Ortopædkirurgien - Regionshospitalet Randers (regionshospitalet-randers.dk) 

 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk Afdeling.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 

Funktionsansvarlig overlæge Jens Tvedegaard-Christensen, 2826 0616 eller jenstved@rm.dk

Cheflæge, ekstern lektor, PhD Michael Tjørnild, 2074 3410 eller mictjo@rm.dk

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest 20.05.2023 med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. 
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 21 eller 22.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6036806

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook