Ændret boligmarked kræver ændret salgsstrategi

Kasper Thomsen (Foto: EDC Danebo)
Profilbillede
dato

Af: Kasper Thomsen, EDC Danebo

Efter et par hektiske år er boligmarkedet vendt tilbage til det mere normale, og som boligsælger skal man nu indstille sig på, at det er tid til at ændre strategi – både hvad angår prissætning og markedsføring af boligen.

De seneste års eksploderende interesse for boliger og ikke mindst sommerhuse er nu ved at finde tilbage til et mere normalt leje, hvor udbuddet af boliger i højere grad matcher efterspørgslen.

Samtidig skubber den stigende rente og faldende forbrugertillid til den udvikling, og derfor er det ikke usandsynligt, at vi i den kommende tid kommer til at opleve faldende boligpriser på alt andet end de mest attraktive ejendomme.

Kasper Thomsen fra EDC Danebo uddyber:

- På sigt vil den markant stigende rente, der gør det dyrt at finansiere bolig, og den faldende forbrugertillid, der bl.a. er udløst af krigen i Ukraine, udløse faldende priser. Omvendt er der fortsat få boliger til salg, og det holder prisen oppe. Her i Randers mærker vi, at både priser og udbuddet af boliger nærmer sig et mere normalt leje.

Sæt prisen rigtigt fra starten
Det afdæmpede marked betyder, at man som boligsælger skal benytte en anden salgsstrategi, end man skulle for et år eller halvandet siden.

- I et opadgående marked kan man som sælger sætte prisen relativt højt og afvente, at markedet måske rammer samme pris. Men det dur ikke i et nedadgående marked, for sætter man prisen for højt, risikerer man at halte bagefter og være nødt til at sætte prisen ned flere gange…

- En for høj pris ift. markedet kan resultere i lange liggetider og i nogle tilfælde skræmme køberne væk. Derfor er det vigtigt at sætte den rigtige pris fra starten…

Den ændrede markedssituation er også en anledning til at vurdere, om man som boligsælger skal ændre den måde, boligen skal markedsføres på. I de sidste par års marked, hvor boligerne blev revet væk, valgte mange sælgere at drosle ned for markedsføringsindsatsen ved bl.a. at sætte til salg som en såkaldt skuffesag, siger Kasper Thomsen.

Individuelle forhold kan spille ind
Hvert boligsalg er unikt, og derfor er det altid klogt at tage sin lokale ejendomsmægler med på råd om, hvad der kan anbefales lige nu i forhold til ens bolig og det marked som er aktuelt her i Randers.

- Det er klart, at der kan være specielle forhold ved den enkelte ejendom, som kan kræve andre salgsstrategier. Derfor er det naturligvis nødvendigt at se på den specifikke bolig og markedet generelt og i lokalområdet for at vælge den bedste strategi, slutter Kasper Thomsen.

Vil du vide mere, så kontakt EDC Danebo, Randers

Denne artikel er et læserbidrag. Eventuelle holdninger og synspunkter tilhører forfatteren.

Kilde: EDC Danebo, Kasper Thomsen

Seneste på facebook