Ældre kvinde fundet død i Randers SV

dato

En 88-årig kvinde er fundet død i Randers SV. Østjyllands Politi modtog anmeldelsen mandag aften kl. 18.36, og flere patruljer blev sendt til stedet.

Nogle omstændigheder omkring dødsfaldet virkede mistænkelige, og politiet efterforsker nu, om kvinden kan have været udsat for en forbrydelse eller døde af naturlige årsager. Seneste livstegn fra kvinden var fredag, og politiet formoder, at hun har været død i et eller flere døgn.

Familien til den afdøde kvinde er underrettet, og Østjyllands Politi har arbejdet på adressen aftenen og natten igennem. En obduktion af kvinden vil blive foretaget tirsdag formiddag.

Ingen personer er sigtet eller anholdt i sagen, og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Kilde: Politiets Døgnrapport

Seneste på facebook