Ældre dame på 88 år blev snydt for tusindvis af kroner af falsk bankansat

Profilbillede
dato

En kvinde på 88 år fra Randers blev mandag bedraget af en mand, der foregav at være bankansat. Kvinden blev kontaktet af en mand, der påstod at være ansat i banken, og at hendes kreditkort var blevet misbrugt af kriminelle. Derfor skulle hun have et nyt kort og aflevere det gamle. 

Manden fik den 88-årige til at oplyse sin pinkode, og kort tid efter dukkede et "bankbud" op, der afhentede hendes kort på hendes bopæl. Dagen efter opdagede kvinden, at der var trukket flere tusinde kroner på kortet, og sagen blev meldt til politiet.

Desværre er kvinden langt fra den eneste, der er blevet bedraget af falske bankansatte, og Østjyllands Politi opfordrer endnu en gang til, at man ikke udleverer kort og kode til nogen.

Heller ikke til banken, der aldrig ville hente dit kreditkort eller bede om pinkode over telefonen. 

Kilde: Politiets Døgnrapport

Seneste på facebook