Administrer skovloven i Østjylland - bliv en del af vores dedikerede team!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at sikre balancen mellem drift, benyttelse og beskyttelse af vores skove og medvirke til at forøge skovarealet? Har du gode tekniske og administrative kompetencer? Og brænder du for at træffe gode og rigtige afgørelser på et solidt fagligt og juridisk grundlag? Så er du måske vores nye medarbejder i Miljøstyrelsen Østjylland.

Opgaver og organisering
Du vil blive en del af et team, der har ansvaret for administration af skovloven. Vi har fokus på effektiv opgaveløsning af de indkomne sager til gavn for de danske skove og brugerne af dem. Teamet varetager herudover opgaver inden for flere tilskudsordninger, herunder privat urørt skov.

Skovloven har til formål at bevare og beskytte de danske skove med alle deres flersidige formål, forbedre skovbrugets stabilitet og produktivitet samt medvirke til at forøge skovarealet.

Du kommer til at understøtte udførelse af opgaverne inden for administration af skovlov i Jylland. Området har stor betydning for udviklingen af skovene, er fagligt udfordrende og inspirerende.

Kerneopgaver
Langt de fleste skove i Danmark er omfattet af skovlovens regler. Du skal være med til at vurdere, hvilke aktiviteter der kan foretages uden tilladelse efter skovlovens regler, samt hvilke aktiviteter, der kræver dispensation. Ved dispensation foretages sagsbehandling af ansøgningerne. Derfor vil dit primære arbejdsområde være følgende:

  • Sagsbehandling efter skovloven. Det kan være komplekse opgaver med mange samarbejdsrelationer og snitflader. Der kan forekomme besigtigelser.
  • Tilrettelægge arbejdet i samarbejde med kolleger fra enheden, samt med styrelsens øvrige enheder.
  • Indgå i kontakt til lodsejere, konsulenter, rådgivere og andre myndigheder.
  • Påbudssager kan også blive en del af din opgaveportefølje.
På den måde kommer du ved sagsbehandlingen rundt om mange aspekter af skovdrift og forvaltningsret.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Har en akademisk uddannelse, f.eks. forstkandidat, biolog, skov- og landskabsingeniør, miljøingeniør, eller en juridisk uddannelse (f.eks. cand.jur.).
  • Har gode tekniske og administrative evner, herunder gerne kendskab til skovområdet, Natura 2000 eller tilsvarende.
  • Erfaring fra tilsvarende sagsbehandlingsområder i offentlig forvaltning, herunder vil erfaring med forvaltningsret være en fordel.
  • Kan bevare overblikket over en kompleks opgave med mange samarbejdsrelationer og snitflader.
  • Kan bevare overblikket over flere verserende sager på én gang.
  • Er rutineret IT bruger og kan navigere sikkert i GIS systemer samt andre databaser.
  • Er effektiv, analytisk stærk og god til at skabe løsninger, der er enkle og fagligt korrekte.
  • Det er en fordel, hvis du har faglig viden om skovenes flersidige funktioner herunder skovproduktion, skovnatur, friluftsiv i skove m.v.
Pga. den store kontaktflade og det tværgående samarbejde i stillingen vil det ligeledes være meget vigtigt for os, at du som person er kontaktskabende, og at du er en holdspiller, der vægter samarbejde og videndeling højt.

Desuden ser vi det som en fordel, hvis du er vant til dialog med eksterne interessenter, myndigheder og organisationer.

Vi tilbyder

Vi søger nye kollegaer, der kan indgå i et team på ca. 15 medarbejdere, der arbejder med skovlov og tilskud. Dit fokus vil være på skovlovsadministrationen.

Vi kan tilbyde fagligt udfordrende opgaver i tæt samarbejde med gode kolleger i såvel vores egen enhed som i andre af styrelsens enheder. Vi har et godt arbejdsmiljø med højt tempo og en uformel omgangstone. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde med andre enheder i Miljøstyrelsen.

Ud over opgaver med skovlov løser Miljøstyrelsen Østjylland tillige opgaver inden for overvågning og vandområdeplanlægning og er Fagdatacenter for Punktkilder, mv.

Vi er på nuværende tidspunkt ca. 60 medarbejdere, der har arbejdsplads i de smukke omgivelser ved Fussingø vest for Randers. Vi deler lokaler med Naturstyrelsen Kronjylland og arbejder sammen med styrelsens og Miljøministeriets centrale og decentrale enheder, andre myndigheder, universiteter samt eksterne interessenter.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Stillingerne er barselsvikariater og normeret til fuld tid. Stillingerne er tidsbegrænset til 1 år.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelsesstedet er Miljøstyrelsen Østjylland, Vasevej 7, 8920 Randers NV.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Kaarup på telefon 29 16 01 73, eller funktionsleder Mette Arpe Hansen på telefon 40 28 05 67.

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 18. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler med kandidater i uge 35/2024.

Der kan blive stillet en case/opgave i forbindelse med samtalerne.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Miljøstyrelsen Østjylland., Vasevej , 8920 Randers NV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6088388

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook