Administrative medarbejdere til Tilsyn og Rådgivning Vest i Randers og Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du serviceminded? Er du optaget af at klare opgaver i samarbejde? Kan du klare et rask tempo? Og brænder du for administrative opgaver? Så send en ansøgning.

Om Tilsyn og Rådgivning Vest
Tilsyn og Rådgivning Vest er en enhed i Styrelsen for Patientsikkerhed. Vi fører tilsyn med autoriserede sundhedspersoner, udfører planlagte og reaktive tilsyn med behandlingssteder samt varetager tilsyn på ældreområdet. Derudover yder vi rådgivning til sundhedsvæsenet og andre myndigheder om bl.a. medicinhåndtering og journalopbevaring.

Vi har kontorer i henholdsvis Randers og Taulov og dækker det geografiske område, som svarer til Region Nordjylland, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Vi er ca. 70 medarbejdere, hvoraf langt de fleste har en sundhedsfaglig baggrund som enten læge eller sygeplejerske, men der er også flere jurister og andre akademikere ansat. Enheden er præget af et godt og tæt kollegialt samarbejde både fagligt og socialt med fokus på udvikling og læring.

Din hverdag hos os
I vores arbejde for at sikre et trygt sundhedsvæsen, har vi stort fokus på kvalitet. Sekretariatets evne til at bistå alle andre faggrupper med de administrative opgaver er helt centralt for at enheden lykkes med opgaverne. Derfor vil du skulle bidrage til at skabe gode løsninger på tværs af organisationen. Det kræver gode kommunikationsevner og lysten til at yde god service og hjælpe kollegaerne.

Vores arbejdsdag er alsidig, to dage er sjældent ens, og planen for dagens opgaver kan ofte ændre sig. Du skal kunne trives med skiftende arbejdsmængder, nogle dage kan være hektiske, andre rolige.
Administrationen arbejder som et team og vægter sparring og vidensdeling højt. Du skal derfor have lyst til at indgå i et fællesskab med gode kollegaer, som er parate til at hjælpe dig, og hvor du også er villig til at dele ud af din viden og hjælpe andre. Du skal samtidig kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne.

Hos os får du mulighed for at kombinere koordinering, drift og service med dine stærke faglige kompetencer inden for administration, og samtidig blive en del af vores administrations sektion i Tilsyn og Rådgivning Vest.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du er kontoruddannet med speciale og/eller erfaring indenfor offentlig administration.

Herudover forventer vi, at du:

  • trives med driftsopgaver og faste procedurer for udførelse af arbejdsopgaverne
  • kan prioritere og koordinere dine opgaver
  • kan skrive sikkert og forståeligt på dansk
  • har stor rutine i brug af systemerne Word, Excel og Outlook
  • har let ved at sætte dig ind i nye IT-systemer
  • har lyst til konstruktivt at byde ind med en god service og bidrage til et godt samarbejde.
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til WorkZone og CRM.

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver i en fast stilling på 37 timer om ugen. Du bliver en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kollegaer får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer inden for et bredt felt af arbejdsopgaver.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet, og derfor kan hjemmearbejde i et vist omfang løbende aftales mellem chef og medarbejder.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende kontorfunktionærer.

Den fysiske arbejdsadresse:
Vi søger administrative medarbejdere på vores adresser i både Randers og Taulov. Således vil din fysiske arbejdsadresse enten være Falstersvej 10, Randers eller Adelvej 34, Taulov (forventelig frem til ultimo 2023, hvor kontoret rykkes til Kolding).

Ansøningsfrist d. 21. august 2023.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Hanne Rieder på tlf. 7222 9334.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 35-36. Du kan læse mere om os på Tilsyn og Rådgivning Vest - Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)





INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Patientsikkerhed, NORD, Falstersvej 10, 8940 Randers SV

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171216&DepartmentId=8842&MediaId=2524&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885155

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet