Administrativ medarbejder til vejlederteam på Randers Social- og Sundhedsskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Medarbejder til vejlederteam med administrative kompetencer og overblik

 

Har du lyst til at indgå i et team, der vejleder unge og voksne i forhold til uddannelse og uddannelsesvalg?  Er du god til at tale med mange forskellige mennesker, indgå i bredt samarbejde og løse administrative opgave? Så er denne stilling lige noget for dig!

 

Vejlederteamet på Randers Social- og Sundhedsskole søger en medarbejder med stærke administrative kompetencer.

Skolen har afdelinger i Randers og Grenaa. Stillingen her er med udgangspunkt på Minervavej 47 i Randers som primært arbejdssted.

 

Som vores nye kollega udfordres du af at tage selvstændigt ansvar for bl.a. at løse administrative driftsopgaver i vejlederteamet. Desuden tiltænkes du en central rolle i forhold til at strukturere data til brug for elevadministrationen og vejlederne. Du bliver således en del af skolens frontmedarbejdere og skal trives med de elevrettede og praktiske opgaver, der ligger heri.

 

Når den ledige stilling er blevet besat, består vejlederteamet af 4 medarbejdere, der refererer til uddannelseslederen for Indgang og Unge.  

 

Vi tilbyder

  • Et tæt kollegialt samarbejde i vejlederteamet
  • Professionelle og engagerede kolleger og en uformel omgangstone med plads til den enkelte.
  • En stilling, hvor du spiller en vigtig rolle i forhold til, at skolens uddannelsesvejledning og elevadministration opleves som imødekommende og professionel.
  • Et job, hvor det at tage ansvar er en selvfølge.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vejledning via telefon, digitale platforme, åbent hus-arrangementer etc.
  • Vejledning og administration i forbindelse med optag og behandling af ansøgninger.
  • Sagsbehandling og administration, fx behandling af ansøgninger fra optagelse.dk.
  • Skøn og vurdering af ansøgninger med udgangspunkt i gældende lovgivning.
  • Administration af vejlederopgaver, herunder koordinering af bl.a. uddannelsesmesser. 
  • Registrering af elevaktiviteter, f.eks. ansøgninger/optag.
  • Betjening af skolens reception i forhold til både fysiske og telefoniske henvendelser.
  • Ajourføring af optagslister og ansøgninger.
  • Indsamling og præsentation af elevdata (optag, frafald, overgange m.v.) til brug for bl.a. uddannelsesvejledningen og ledelsen.

Om dig

  • Du har relevant erhvervserfaring, gerne fra lignende stilling eller generelt fra uddannelsessektoren.
  • Du har relevant uddannelsesbaggrund (kontorassistent, administrationsbachelor eller lign.)
  • Du er en god og konstruktiv medspiller, når nye arbejdsgange skal udtænkes og efterfølgende praktiseres.
  • Du har en positiv tilgang til opgaver og kollegaer.
  • Du arbejder selvstændigt, systematisk og struktureret, og du bevarer overblikket, når travlheden opstår.   
  • Du formår at anvende dine gode samarbejdskompetencer på tværs af organisationen, så kollegaer, ledelse, elever og eksterne samarbejdspartnere føler sig i ”trygge hænder”.
  • Du har humor, er udadvendt og kan trives i et åbent kontorlandskab, hvor der ofte ”bankes på døren”.
  • Kendskab til Excel og Studie+ er en fordel

Om os
Randers Social- og Sundhedsskole uddanner og efteruddanner social- og sundhedshjælpere, - assistenter og pædagogiske assistenter, der ønsker en karriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel omsorgs- og relationsarbejde.

 

Vi er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Randers og Grenaa, hvor der går ca. 600 elever og kursister. Vi er ca. 85 ansatte.

 

Vi er en levende skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Du kan læse meget mere om os og vores uddannelser på skolens hjemmeside her.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling med ansættelse fra 1. august 2024. Stillingen er fortrinsvis på skolens afdeling i Randers, men du skal forvente, at der også vil være flere aktiviteter på skolens afdeling i Grenaa.

 

Du får en grundig introduktion til opgaverne og du arbejder tæt med erfarne kolleger omkring de forskellige funktioner i jobbet. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar PC og IPhone til rådighed.

 

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.


Ansøgning
Jobbet kan kun søges elektronisk ved at klikke på knappen "søg job" nederst i jobannoncen, hvor ansøgning og CV vedhæftes som PDF-fil.

 

Tiltrædelse pr. 1. august 2024.

 

Ansøgningsfristen er mandag, den 10. juni kl. 08.00


Samtaler vil blive afholdt 17. juni - evt. anden samtale vil være 24. juni.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos uddannelsesleder Niels Astrup Millard på tlf. 2067 0395.

 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

 

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej, 8960 Randers SØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6050300

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook