Tirsdag den 2. juli kl. 14-17 inviterer RandersBolig og Boligselskabet af 2024 dig til åbent hus i Syvager i Lem – en fredelig og grøn afdeling kun få kilometer uden for Randers. Her får du en unik mulighed for både at opleve to ledige boliger (med forbehold for udlejning) og fejre indvielsen af afdelingens nye, flotte orangeri på gårdspladsen.
Kom og mærk stemningen i et lokalsamfund, hvor der er plads til både ro og fællesskab. Tag en gåtur i området, nyd omgivelserne og kig indenfor i de store og velholdte boliger, som netop nu er ledige til udlejning.
Der er ingen tilmelding – du møder bare op, når det passer dig i tidsrummet. Vores boligeksperter og driftspersonale står klar til at svare på spørgsmål og hjælpe dig videre, hvis du er på udkig efter en ny bolig i Randers-området.
Syvager 23, th. (Flyt ind uden at betale indskud!)
- 3-værelses på 130 kvm.
Syvager 19 (Flyt ind for 50% indskud!)
- 2-værelses på 100 kvm.
RandersBolig og Boligselskabet af 2024 ser frem til at byde alle velkommen i Syvager – måske finder du mere end bare en bolig.